Evolutionært. Kriser gør befolkninger mere solidariske. Vi investerer i det sociale og udskammer dem, der handler egoistisk. Men selvopofrelsen har en grænse, hvis krisen rammer nogle grupper mere end andre.
Overlevelsesinstinkter
Tomme hylder i supermarkederne. Apoteker, der tømmes for håndsprit og feberdæmpende medicin. Skænderier og håndgemæng om de sidste ruller toiletpapir. Når en krise som den igangværende coronapandemi rammer samfundet, kan det fremkalde panikreaktioner i befolkningen. Men det apokalyptiske skræmmescenarie, hvor horder af egoistiske mennesker kæmper for at sikre sig selv og sine egne, ligger temmelig langt fra, hvordan folk i virkeligheden opfører sig, når en pandemi eller en lignende udfordring rammer samfundet. Forskning viser nemlig, at krisetilstande over en bred kam får folk til at orientere sig mod fællesskabet og opføre sig mere solidarisk med deres medmennesker.
»Vi kender det i en mindre skala fra snestorme. Når det sner kraftigt, begynder folk automatisk at tale mere sammen og være opmærksomme på, om naboen har brug for hjælp,« forklarer Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i menneskers politiske adfærd ud fra et evolutionsteoretisk perspektiv.
Del: