Pjæk. Familier mister nu børnechecken, hvis barnet har et højt ulovligt skolefravær. Ifølge fagfolk virker den økonomiske straf ikke. Samtidig viser nye skøn, at ordningen vil medføre store uforudsete offentlige udgifter at håndhæve.

En kostbar affære

En kostbar affære Af Henrik Dørge

Med truslen om at tage børnechecken fra familier, hvis børnene ofte skulker fra undervisningen, lægger regeringen og de borgerlige partier op til at gøre et ulovligt stort skolefravær til en dyr omgang for forældrene. De mister børnechecken, hvis afkommet har et ulovligt fravær på mere end 15 procent. Men den nye sanktion vil ikke alene ramme de berørte familier økonomisk. Også skatteborgerne kan se frem til en uventet stor regning på grund af ordningen.

I løbet af godt tre år forventes den nye fraværsregel at medføre offentlige udgifter på næsten 300 millioner kroner til dokumentation, sagsbehandling og bureaukrati. Dermed bliver administrationen og håndhævelsen af den omstridte ordning – med det ideelle formål at sikre alle børn i folkeskolen regelmæssig skolegang – en påfaldende økonomisk udfordring for staten og kommunerne.

Lærere, skoleledere og sagsbehandlere må påregne at bruge mange ressourcer på at registrere elevernes fravær systematisk, holde endeløse rækker af møder med sure forældre og behandle talrige ankesager fra forældre, som ikke vil finde sig i at blive ramt på pengepungen.

Sagen tager sit udspring i VLAK-regeringens ghettopakke, hvor udspillet til at bekæmpe parallelsamfund i maj sidste år førte til en aftale på undervisningsområdet mellem den daværende regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Her enedes partierne blandt andet om at tage børnechecken fra forældre, hvis deres barns ulovlige fravær kommer op på 15 procent i løbet af et kvartal, hvilket typisk svarer til otte-ni dage i kvartalet.

Skole- og socialpolitisk er det et paradigmeskifte. Traditionelt bygger velfærdssamfundets indsats over for børnefamilier med diverse problemstillinger primært på understøttende og sociale hjælpeforanstaltninger. Men med den nye ordning er pisken brat fundet frem som et virkemiddel side om side med de gængse, bløde socialfaglige metoder.

Skal man tro nye skøn fra Børne- og Undervisningsmini­steriet bliver det imidlertid langt dyrere end forventet at praktisere ordningen. Ved de politiske forhandlinger sidste år kalkulerede man med, at omkring 5.600 børn ville tilhøre målgruppen af elever med det høje ulovlige fravær.

Problemet var bare, at ministeriet – af årsager, man ikke kan gøre rede for i dag – brugte fraværstal på årsbasis til at opgøre antallet af elever, som bliver omfattet af den nye regel. Det var en fejl. For den nye ordning drejer sig altså om det kvartalsvise fravær, hvilket øger antallet af børn, som forsømmer skolen.

Først denne sommer blev embedsmændene åbenbart klar over bommerten, som betyder, at langt flere familier end formodet kan påregne at miste børnechecken. Det seneste skøn, der bygger på fraværstal fra skoleåret 2017/18, lyder nu på, at cirka 15.300 elever tilhører målgruppen.

Med andre ord ventes den nye ordning at omfatte næsten tre gange så mange børn med et for højt ulovligt fravær som oprindeligt kalkuleret, og det gør pludselig ordningen meget dyrere. Ganske vist kan det offentlige spare betydelige udgifter, fordi mange flere forældre ventes at miste børnechecken. Nye skøn lyder, at denne besparelse fra august i år og frem til udgangen af 2022 vil løbe op i samlet 105 millioner kroner. Men i samme periode ventes udgifterne til øget sagsbehandling, herunder behandling af klager, at vokse forholdsvist mere; til i alt 289 millioner kroner.

I det samlede regnestykke vil de offentlige omkostninger på at indføre fraværsreglen dermed skønsmæssigt komme op på 184 millioner kroner, hvilket gør ordningen markant dyrere end først antaget. Da tidligere undervisningsminister Merete Riisager i oktober sidste år fremsatte lovforslaget om at standse udbetalingen af børnechecken ved for højt et skolefravær uden gyldig grund, lød skønnet dengang, at det offentliges omkostninger på ordningen frem til udgangen af 2022 blot ville udgøre netto 68 millioner kroner.

Spild af penge

Stort set alle fagfolk og organisationer med interesse i området advarer mod at bruge den økonomiske sanktion som et middel til at nedbringe børnenes skolefravær. For det første får det ikke den ønskede effekt. Desuden går det ud over skole-hjem-samarbejdet. Forholdet mellem lærer og skoleleder på den ene side og forældrene på den anden side tager skade, når skolens underretninger om barnets høje fravær kommer til at koste forældrene penge. Det risikerer også at bringe barnet i konflikt med mor og far.

Blandt modstanderne hører Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, som forudser et stort ekstraarbejde med at kontrollere fraværstallenes rigtighed, mange samtaler på skolen med oprørte forældre og evindelige møder med sagsbehandlerne oppe på kommunen, når børnechecken skal tages fra forældrene.

»Skolens hovedopgave er at undervise; den skal ikke være at fjerne penge fra folk. Så på alle ledder og kanter er det en helt ubrugelig lov. Ordningen vil samlet set koste omkring 200 millioner kroner, og den virker ikke. Det er spild af skatteborgernes penge,« tilføjer han.

Læs også artiklen om, at flere og flere forældre nu betaler for privat lektiehjælp til deres børn: »Et skridt foran«

Relativt set er der flere børn med udenlandsk herkomst, som har et højt ulovligt fravær. Men målt på antallet vil ordningen ramme flest etnisk danske familier. To ud af tre forældre, som berøres af de økonomiske sanktioner, er danske.

Ifølge Claus Hjortdal illustrerer det, at lovstramningen virker skævt:

»Den blev jo til som en del af ghettopakken i den tro, at vi skulle ramme familier, hvor børnene bliver sendt på genopdragelsesture til den muslimske verden. Men i stedet rammer den udsatte og svage danske familier. Dem arbejder vi i forvejen rigtigt meget med. Det er typisk den psykisk syge mor, som ikke er i stand til at få sit barn af sted i skole. Eller familier, hvor mor og far har været på druk om aftenen og ikke kommer op om morgenen. De er så meget nede i hængedyndet, at det ikke flytter noget at tage børnepengene fra dem. De bliver bare en tand mere fattige,« siger Claus Hjortdal.

Lærerforeningen mener heller ikke, at fraværsstraffen nytter:

»Man har den meget fejlagtige opfattelse, at det vil hjælpe folk på rette kurs, hvis de bliver truet med at få fjernet børnechecken. Men det tror vi bestemt ikke kommer til at ske. De mange millioner kroner, man nu forventer, at ordningen vil koste, kunne man bruge langt bedre, hvis vi anvendte dem til indsatser over for de familier, som har problemer. Det ville have en langt større effekt,« siger næstformand Dorte Lange.

Også KL er kritiske over for ordningen.

»Det allervigtigste for skolelederen og forvaltningen er at sikre børnene en god skoledag. Men med det nye sanktionsregime bliver der mindre tid til kerneopgaven, fordi man indfører et øget bureaukrati på flere niveauer. Det er ærgerligt,« siger kontorchef Peter Pannula Toft.

Med til historien hører, at kommunerne faktisk i adskillige år har haft hjemmel til at inddrage børnechecken, hvis forældre for eksempel ikke har efterlevet et såkaldt forældrepålæg om at følge deres barn i skole. I praksis bliver bestemmelsen dog sjældent anvendt.

Som næstformand Ditte Brøndum fra Socialrådgiver­foreningen forklarer:

»Typisk er den socialfaglige vurdering, at det ikke gavner på problemet i en familie at sanktionere på den måde, og at det ikke understøtter barnets trivsel.«

Læs også artiklen om Pernille Rosenkrantz-Theils udstrakte hånd til Danmarks Lærerforening: »Lærermagt«

Få gyldige grunde

Det er folkeskolen.dk, der først fortalte om de nye økonomiske skøn over konsekvenserne af den nye fraværsregel, og regeringens støttepartier har prompte benyttet sig af lejligheden til at opfordre Socialdemokratiet til at opgive ideen om at straffe sig ud af sociale problemer.

Det kommer næppe til at ske. Ganske vist ønsker børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ikke at svare på, om udgifterne til ordningen står i et fornuftigt forhold til målsætningen, men i en skriftlig kommentar til Weekendavisen bemærker hun:

»For regeringen er det afgørende, at vi med det her initiativ langt tidligere opdager børn og unge, der ikke kommer i skole, fordi de ikke trives. De skal have den nødvendige hjælp og støtte til at vende tilbage til skolen, før fraværet eskalerer.«

Folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti tvivler på, at ordningen bliver så dyr, som de seneste estimater viser. Beregningerne bygger på en antagelse om, at 80 procent af forældrene vil klage til Ankestyrelsen over at blive frataget børnechecken, hvad der vil kræve adskillige ekstra sagsbehandlere til at vurdere flere tusinde klager.

»Men hvad nu, hvis det viser sig, at kun ti procent klager? Så vil udgifterne til ordningen jo blive langt lavere. Det ved vi først om nogle år,« siger han.

Formelt blev den nye fraværsregel indført august i år. Men de facto venter skoler og kommuner over hele landet på, at en ny bekendtgørelse træder i kraft efter nytår. Bekendtgørelsen fastlægger en ensartet fraværsregistrering, og den instruerer skolelederne i, hvordan ulovligt fravær skal defineres. Kort sagt er kun sygdom, funktionsnedsættelse eller tilladelse fra skolelederen til at holde ekstraordinært fri gyldige grunde til at blive væk.

Det juridiske limbo indtil nytår er formentlig årsagen til, at meget få familier hidtil er blevet frataget børnechecken. Ifølge ATP, hvor Udbetaling Danmark hører til, har der siden august blot været 20 tilfælde, hvor forældre har fået tilbageholdt penge, fordi barnet har haft for højt et fravær i skolen.

Læs også artiklen om A.P. Møller Fondens milliarddonation til den danske folkeskole: »En tvivlsom gave«

Side 2