Godmorgen og velkommen til Weekendavisens daglige nyhedsbrev, hvilket betyder endnu en formiddag med tre ting, som jeg følger for tiden.
Desværre må jeg begynde med et decideret løftebrud: Jeg svor i går, at ingen nedtursemner skulle snige sig ind på min nyhedsvagt, men allerede i dag vil jeg skrive om den ultimative nedtur: døden.
1. Alabama slammer
Det skyldes, at den nu afdøde lejemorder Kenneth Eugene Smith har genoplivet debatten om dødsstraf i USA, hvilket fik mig til at se nærmere på, hvordan den efterhånden ret sjældne praksis fungerer.
Smith har fået opmærksomhed, fordi han i torsdags var den første amerikaner nogensinde til at blive henrettet med nitrogen i delstaten Alabama efter at have ventet over 34 år efter sin første dom. I modsætning til dødens rimelig sort-hvide karakter (som med graviditet kan man ikke være en lille smule død) er dødsstraffen i USA nemlig en kafkask gråzone af ankesager, benådninger, omstødelser og, til allersidst, en vis risiko for sjuskede henrettelser.
NPR fortæller for eksempel, hvordan Smiths præst, der var til stede ved henrettelsen, skulle underskrive en formular om, at han ville stå mindst en meter fra den dømte, i tilfælde af at der skulle sive gas ud fra apparaturet eller masken, som Smith fik på.
Man havde ikke prøvet at slå et menneske ihjel på den måde før, så hvem ved, hvad der kunne ske? Generalprøver kan man jo ikke rigtig foretage.
Smith selv var dog en slags veteran på området, da Alabama faktisk prøvede at henrette ham allerede i 2022 via den mest populære metode i USA, nemlig en dødelig indsprøjtning. Dog uden held, da man ikke kunne finde en passende blodåre; det skrev Amalie Schroll Munk fremragende om sidste år.
Hvorfor er det så svært for et land, der synes at være marineret i receptpligtige stoffer, at tage livet af folk? Tja, for det første ønsker medicinalfirmaerne ikke at levere de rigtige medikamenter (måske husker De sagen med danske Lundbeck), og for det andet er de fleste læger og sygeplejersker ikke meget for at hjælpe til ved henrettelser.
Netop bøvlet med indsprøjtninger har fået flere stater til at eksperimentere med andre henrettelsesmetoder, nu altså nitrogen. Nogle gange vælger den dømte selv noget andet; i 2010 var Ronnie Lee Gardner således den foreløbig sidste til at blive henrettet ved skydning.
2. Druk og Rock
Længe har der været snak om en amerikansk filmatisering af Druk, der vandt en Oscar for bedste udenlandske film i 2021, og nu er der kommet en instruktør på projektet: Chris Rock, der primært er kendt som komiker og skuespiller.
Ikke det mest oplagte valg, hvis man spørger mig: Manden har i alt instrueret tre film, alle komedier, hvoraf kun den seneste, Top Five fra 2014, har fået gode anmeldelser. Men Leonardo DiCaprio, en af filmens producere, stoler på ham.
Det samme gør Steven Spielberg, der som producer også har sat Rock til at instruere en film om Martin Luther Kings liv, baseret på Jonathan Eigs King: A Life, som vores egen Markus Bernsen anmeldte sidste år. Hvis Chris Rock kan instruere noget så seriøst, højtideligt og Oscar-anglende, bliver Druk måske ikke noget problem.
3. Dagens lol
Nu lidt let underholdning, og bare rolig, jeg kommer ikke til at anbefale The Green Mile eller andre fortællinger fra dødsgangen. Det bliver livsbekræftende og muntert hele vejen.
Sidste uge kom ottende sæson af makeoverprogrammet Queer Eye nemlig ud på Netflix, og mere oplivende og begejstret selskab finder man næppe. Fem homoseksuelle mænd (hvoraf en siden er begyndt at identificere sig som nonbinær) finder en person, der har brug for en genfødsel, og styler vedkommende indefra og ud.
Igen er flere af forsøgskaninerne klassiske ældre heteromænd, der har gået med den samme fedtede kasket i et årti og nu skal undervises i kærlighedssprog og hudpleje. Men de bedste er faktisk kvinderne: en vietnamesisk kok, der tager et opgør med sin patriarkalske far og får lavet pandehår. En tidligere nonne, der sætter dymolabels på alt og lærer ikke at frygte sin udskæring.
Det sidste foregår med hjælp fra tøjeksperten, den nærmest overjordisk velplejede Tan France, der også står for et politisk ukorrekt udbrud i en ellers meget progressiv og minoritetsfokuseret serie. Da han skal finde fælles fodslag med den hudforskrækkede nonne, nævner France sin egen konservative muslimske baggrund og forklarer, at »vi er lidt mere ekstreme end andre religioner«.
Således oplyst ønsker jeg en dejlig frokost og fortsat god dag. Skriv til mig på msre@weekendavisen.dk med rettelser, sjov og ballade.
Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.
