Jurnalister billede

Sonja Furu

(f. 1993) er cand.mag. i Journalistik fra Syddansk Universitet og har læst på RMIT University i Melbourne, Australien. Skriver om samfund, videnskab og kultur – ofte som reportageskribent fra rundtom i hele landet. Har tidligere skrevet for Politiken, Information og Kristeligt Dagblad.
For skud. »Vi er nødt til at vaccinere vores børn.« Ifølge israelske eksperter er de mindste nøglen til at få kontrol over covid-19.

Pandemiens børn

Pandemiens børn Af Sonja Furu

Den 9. december landede et gult DHL-fly i Tel Avivs internationale lufthavn. Ombord var en historisk last, godt beskyttet i en massiv metalkasse, som nænsomt blev fragtet ud af flyets siderum: de første paller Pfizer-vacciner på israelsk jord. Få dage senere fik premierminister Benjamin Netanyahu et stik i højre skulder, og siden er mere end fire millioner israelere blevet vaccineret. Om få uger er alle over 16 år blevet tilbudt vaccinen, og forskere verden over har blikket rettet mod Israel.

Landet er i løbet af få måneder blevet et naturligt vaccine­eksperiment med lovende data: Efter to skud er sandsynligheden for at blive syg af covid-19 reduceret med 95 procent. Men hvor de voksne israelere bliver bedre beskyttet, stiger smitten blandt Israels tre millioner børn, der udgør mere end en tredjedel af befolk­ningen. Det har flyttet debatten i lan­det til et nyt niveau: Skal børnene også vac­cine­res?

»Op­rinde­­ligt havde vi regnet med at kunne vaccinere to tredje­dele af befolkningen og stadig opnå flok­immunitet. Men med den britiske variant må vi vaccinere langt flere for at opnå samme effekt,« siger Gabriel Barbash over telefonen fra Tel Aviv. Han er tidligere generaldirektør for Israels sundheds­ministerium og en del af landets officielle coronakomité.

Tidligere studier har vist, at børn med covid-19 bliver mindre syge og smitter mindre end voksne. Men det er endnu uvist, hvor stor børns smitterisiko er ved den britiske variant. I januar blev mere end 50.000 israelske børn og teenagere testet positive. Det er det højeste antal siden pandemiens start og kan ifølge Barbash tilskrives den britiske variant, der er dominerende i Israel. Barbash er ikke i tvivl om konklusionen:

»Hvis vi skal lykkes med at kontrollere pandemien, er vi nødt til at vaccinere vores børn.«

Forsøg i gang

Også andre steder i verden spreder virus sig i børnehøjde. I den norditalienske provins Brescia var 60 procent af de smittede i skolealderen, og ifølge en opgørelse fra Statens Serum Institut udgør børn under ti år en stadig større andel af coronatilfældene i Danmark. Eksperterne kommer med to grundlæggende forklaringer: Den britiske variant smitter mere i alle aldersgrupper, og samtidig er de mindste de første til at blive sendt ud i samfundet igen.

Betyder de forhold, at vi i Danmark skal overveje at vaccinere børn? Sundhedsstyrelsen henviser til sin egen hjemmesidetekst for svar: »Som udgangspunkt bliver børn under 16 år ikke tilbudt vaccination mod covid-19, fordi vaccinerne ikke er undersøgt eller godkendt i disse aldersgrupper,« skriver de. Og længere nede: »Efterhånden som vi får mere viden om både effekt og bivirkninger, er det muligt, at vi på et senere tidspunkt kan vaccinere børn og unge.«

Ganske rigtigt er ingen af de nuværende vacciner godkendt til personer under 16 år, men flere af de store producenter har igangsat forsøg. Tidligere på måneden blev det annonceret, at AstraZeneca vil begynde at teste sin vaccine på børn ned til seks år, og både Pfizer og Moderna kører forsøg fra 12 år og opefter. Resultaterne forventes tidligst at være klar i april.

I Israel har man allerede afprøvet vaccinen på unge mellem 12 og 15 år, der har sygdomme, som gør dem særligt følsomme over for covid-19. En rapport fra de israelske sundhedsmyndigheder viser, at der ikke er observeret bivirkninger hos den gruppe. Professor i epidemiologi ved Hebrew University i Jerusalem Hagai Levine kan dog frygte, at den israelske regering går til »ekstremer« i kampen om at være førende og begynder at vaccinere børn, inden alle processer er godkendt:

»Netanyahu opfører sig, som om han personligt har opfundet vaccinen. Men det er vigtigt, at dokumentationen er i orden, og at vi har videnskaben i ryggen,« siger han.

Typisk vil børn få den samme vaccine som voksne, men måske i en mindre dosis. Det testes blandt andet i forsøgene nu. Hagai Levine har selv tre teenagere, som kommer til syne i en billedramme over Zoom-forbindelsen. De skal alle have et skud, så snart forsøgene er godkendt, fortæller han.

Levines argument for at vaccinere sine egne børn er ikke kun, at det er nødvendigt for at opnå den eftertragtede flokimmunitet. Et andet argument er også, at vaccinen beskytter dem.

»Det er veldokumenteret, at børn bliver mindre syge af covid-19, men problematikken med senfølger er stadig underbelyst,« siger han.

En videnskabelig artikel publiceret i The New England Journal of Medicine beskriver alvorlige sygdomsforløb hos en lille gruppe svenske børn. Størstedelen af dem lider af multisystem-inflammatorisk syndrom – en sjælden betændelsesreaktion med hjertekomplikationer. Men det er ikke dokumenteret, om de efterfølgende har senfølger.

Langtfra alle er dog lige så positivt stemt over for vacciner til børn som Hagai Levine. I Israel har tilslutningen til vaccineprogrammet generelt været høj. Men en ny måling fra The Rushinek Research Institute viser, at de israelske forældre har flere forbehold, når det gælder børnene. Over halvdelen er i tvivl eller vil ikke lade deres børn vaccinere.

De små stik rejser også en række spørgsmål, som kan være vanskelige at besvare. Vil vaccinepasset kun gælde de voksne i en familie? Skal børnene efterlades hjemme, mens resten af familien tager på ferie til Grækenland? Ubesvaret er også spørgsmålet om nye mutationer. Hvis en større del af befolkningen ikke bliver vaccineret, kan gruppen så ende som et reservoir, hvor virus boltrer sig og danner nye smutveje?

Dansk skepsis

Professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi ved Rigshospitalet Lone Graff Stensballe efterprøver løbende det danske børnevaccinationsprogram og blev i januar tilknyttet Sundhedsstyrelsen som rådgiver.

»Vi skal tænke os rigtig godt om, før vi begynder at vaccinere børn,« siger Stensballe. »Normalt ser vi færre bivirkninger hos ældre, hvor immunforsvaret er noget sløvt, og flere bivirkninger hos børn og unge, hvor immunforsvaret er mere ’hidsigt’.«

Ifølge Stensballe skal man ikke vaccinere børn »unødigt« eller på »et spinkelt datagrundlag«. Professoren mener, at man skal afveje børns sundhedsrisiko over for samfundets behov. Man kender til »spill over-effekten« fra andre vacciner. For eksempel falder infektioner hos gamle mennesker, når børn bliver vaccineret mod pneumokokker, som kan give lungebetændelse.

»Vi er nødt til at spørge os selv, hvorfor vi vil vaccinere børnene,« siger Stensballe.

En række udbrud på skoler i Danmark har sat gang i debatten om børn. Kolding Kommune kom med rekordfart på landkortet som den kommune med de højeste smittetal. Alene på Brændkjærskolen i Sydkolding førte én smittet 0.-klasseselev til 40 smittede på en uge. I efteråret havde skolen også enkelte udbrud, men der spredte smitten sig ikke tilnærmelsesvis med samme hast. Sekvensanalyser har efterfølgende vist, at der var tale om den britiske variant. Men at en hurtigere smittende variant kan være et argument for at vaccinere børn, bider Stensballe ikke på.

»Jeg har endnu ikke set data, der viser, at sundhedsrisikoen for børn er overhængende. For nu er spørgsmålet, om de mindste skal vaccineres for at beskytte de gamle og resten af samfundet,« siger hun. »Det er det, vi skal tage stilling til.«

Dræber nedlukningen flere, end den redder? Med udsigten til genåbning spørger forskere, hvad nedlukningen har betydet for samfundets øvrige patientgrupper.

Side 51