Åndenød. Intet sted opleves skovbrandene på Rhodos mere fjernt end på et all inclusive-hotel få kilometer fra flammerne.
Et brandudsalg

Når Rhodos brænder, brænder den brede middelklasses mest dyrebare ressource – bekymringsfri ferietid med familien. Foto: Nicolas Economou, Scanpix
RHODOS – »Det bliver selvfølgelig en dejlig dag på Rhodos,« siger kaptajnen i cockpittet på charterflyet mod den græske ferieø. »Det bliver dejligt varmt.«
Lyshårede børn tumler utålmodigt på flysæderne, mens deres forældre sænker skuldre og vanlige standarder; skærmtid og sukkerindtag kender ingen grænser i de her luftlag. Af en stewardesse bestiller en mor dåseøl til sig selv og to papæsker nachos med salsa og kold, smeltet ost til deling med sin søn. Han løfter øjnene fra sin telefon.
Del: