DELHI, INDIEN – I sommer stod en ung og ugift kvinde foran retsbygningen i New Delhi; ulykkelig over bulen under sin flagrende sari. Hun ville have fjernet det foster, der voksede i livmoderen, men hun var mere end de 20 uger henne, som er grænsen for lovlig abort for ugifte kvinder. Havde kvinden derimod været gift og viftet med ægteskabspapirerne hele vejen ind til retssalen, ville hun uden problemer have kunnet afbryde graviditeten op til uge 24 – seks måneder henne.

Så den gravide kvinde i New Delhi tabte helt forventeligt ved landsretten. Men hermed var sagen ikke slut. For den blev anket til Indiens højesteret, som overraskende nok gav hende medhold.