Misforstået. En alarmistisk debat om unge og skærme har skræmt livet af middelklassen. Men forskning tyder på, at det er de forkerte unge, vi bekymrer os om.

Den digitale underklasse

Illustration: Andrea Ucini

Et par gange om ugen lader jeg min seksårige datter låne min telefon, så hun kan åbne Snapchat og sende billeder til sin moster. Hun bladrer igennem filtrene og får appen til at give hende pjuskede kaninører eller lyserødt hår. Nogle gange forvandler den hende til en talende broccoli eller en bronzefarvet fe, andre gange får hun en lille nuttet Disney-næse og store, sminkede dukkeøjne.

Indimellem mærker jeg et stik af bekymring. Hvad sker der i hendes lille formbare hjerne, når algoritmerne udglatter hendes hud og giver hende fyldige læber? Vil det digitale glow-up en dag forvandle sig fra en sjov leg til et ideal, som hendes kønne fregnede ansigt ikke kan leve op til? Hvad sker der, når hendes selfiesucces en dag kan måles i antallet af likes og hjerter?

cecr
(f. 1985) er journalist og assisterende redaktør på Ideer, Weekendavisens videnskabssektion. Journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og University of Massachusetts og BA i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet.

Andre læser også