Månen og mere

Smilene var afsindigt store, da Indien landede succesfuldt på Månen onsdag eftermiddag dansk tid. Over en videoforbindelse fra BRIKS-topmødet i Johannesburg talte premierminister Narendra Modi på nationalt tv: »Jeg er overbevist om, at alle lande i verden, inklusive dem fra det globale syd, er i stand til sådanne bedrifter. Vi kan alle stræbe efter Månen og mere.«

Og så blev månelandingen, hvad den selvfølgelig også er: storpolitik. Modi ønsker at positionere Indien som en ny stormagt i verden, i samme liga som Rusland, Kina og USA. De eneste nationer, som har opnået denne bedrift. Samtidig sender Modis månelanding et budskab om nye tider: Indien er ikke længere det globale nord underlegen.

Storheden forhindrer dog ikke vestlige journalister i at være kritiske: »Hvorfor bruger Indien så mange penge på rumfarten, når nu landet er så fattigt,« spørger en BBC-journalist en indisk ekspert i et klip, der florerer på nettet. Han supplerer: »700 millioner indere har end ikke adgang til et toilet!« Interviewet er gået viralt blandt fornærmede indere. Den slags tolkes som vestlig arrogance, hån og et forsøg på at holde Indiens vækst nede.

At det ikke kan lade sig gøre, skal den historiske rummission også vise. Indien er landet tæt på Månens sydpol, hvilket ingen anden nation har formået tidligere. Sydpolen er interessant, da de vældige kratere formodes at indeholde is – og dermed vand.

Nu fejrer inderne sig selv. Amerikanerne har ønsket tillykke. Kineserne tøver.

furu