Girlpower. Bejler Barbie til Beijing? I den nye Hollywood-film rejser den magtfulde dukke efter verdenskortet, som Kina tegner det.
Barbie på dybt vand
Barbie har aldrig været ude i den virkelige verden. Hver dag vågner hun i sin blanke pink dobbeltseng, spejder ud over et plasticpink Barbieland og danser i sine plyssede pumps i – ja – pink til sent ud på aftenen og udbryder, at i dag er verdens bedste dag; ligesom dagen i går og dagen i morgen. Hvilken bekymringsfri dukke-lykke.
Men så en dag sker der noget: Brusebadet er koldt, tyngdekraften findes, og Barbies fødder er ikke længere formet som stiletter. Hendes hæl rammer jorden. »Flade fødder!« skriger de andre barbier i rædsel. Og Barbie, spillet af australske Margot Robbie, må forlade sit dukkehjem for at drage mod den virkelige verden.
Del: