Sophia lever et skærmfrit liv på en biodynamisk gård på ved Veflinge på Nordfyn. Peter Helles Eriksen
Samfund

Portræt. »Jeg tør stole på mig selv og ikke så meget på samfundet.« På en fynsk mark skaber Sophia Hasselbjørn en skærmfri verden for sine tre børn.

Drømmen om en skurvogn

msta

Sophia Hasselbjørn går gennem enkorn og trekorn og gammel svedjerug og fortæller om nordiske kornsorter fra en svunden tid, der er bevaret og forædlet, og som nu slår rod på hendes mark. Stråene vajer vekslende over bakken som en drengefrisure i kastevind. Grøntsager er her også: kål, majs, roer, kartofler. Sophia Hasselbjørns kastanjebrune uldsjal glider gennem knæhøj rapseblomst. Marken dratter ned i en lille sø med svaner.

»Se den cirkel,« siger hun og peger ned i floraen. »Der vil jeg anlægge et hügelbed: lægge træstammer i midten, bygge kompost og grave et hul i jorden, så grundvandet strømmer op og gør det enormt frodigt.« Nu smiler hun, så huden rynker fint omkring tre tatoverede prikker ved venstre øje.

msta
Mads Staghøj
(f.1988) skriver om alt fra globalisering til ekstremisme og en bred vifte af kulturstof. Han fokuserer på fortællende journalistisk, reportage og essays og har rapporteret fra en række lande i Europa, Mellemøsten og Kaukasus. Han er uddannet fra Journalisthøjskolen og San Francisco State University og har tidligere været fast skribent for Zetland.
msta@weekendavisen.dk

Andre læser også

  • Samfund
    Abonnement
    Et akavet år

    Eksperiment. »Det er fint med teknologi og ungdommens former, men bum, når I kommer her, er der nogle traditioner, vi kører efter. Vi skal turde se hinanden i øjnene.« Her er, hvad der sker, når man tager smartphones fra 100 teenagere i 70 dage.

  • Kultur
    Båndsalat

    Levned & meninger. Sådan løser man et af tidens store problemer. Måske.

    Oplæst
    testbruger
  • Samfund
    Abonnement
    Vestens konservative revolution

    Arven fra 1923. Det nye højre er på fremmarch overalt i Europa og USA. Nogle af dets vigtigste impulser stammer fra den tyske Weimarrepubliks »konservative revolutionære« og et særligt skrift, der udkom for netop 100 år siden og fik status som det »mest indflydelsesrige manifest imod liberalismen«.