Billede af Annette K. Nielsen

Annette K. Nielsen

Annette K. Nielsen er mag.art. i litteraturvidenskab og brænder for skæve bøger om faktuelle emner i krydsfeltet mellem kultur og naturvidenskab. Gerne i den angloamerikanske tradition. Hun er født i Zimbabwe, opvokset i USA, Canada og Thailand og har en baggrund som udvikler og redaktør af Danmarks første kulturtidsskrift på nettet. Desuden har hun arbejdet som studievært ved TV2Øst og ScansatTV3 i London. I en årrække var hun medlem af Danidas Oplysningsudvalg. Nu arbejder hun som videnskabsjournalist, bl.a. på Weekendavisen Ideer og som studievært på DR P1s program Faglitteratur. Senest har hun redigeret På kant med historien (2008) sammen med lektor ved RUC, Karin Lützen.

Seneste artikler fra Annette K. Nielsen

  • Wellness og longevity i middelalderen

    Kostråd. Ny bog viser, at mennesker for 1.000 år siden var lige så optagede af at leve et langt, sundt liv, som vi er i dag.

  • De uundværlige gamle

    Overset. Vi har undervurderet de ældste dyrs betydning for flokken, mener australsk økolog.

  • Blodsugere i felten

    iDNA. Hvad gør man, hvis man vil vide, hvilke dyrearter der gemmer sig i et ufremkommeligt naturområde? Man får myg, spyfluer eller igler til at hjælpe sig.

  • Intellektuelle kæmper

    Insekt. De kan tælle, udføre opgaver og genkende ansigter: Bier udviser stor intelligens og måske endda tegn på bevidsthed. 

  • I menneskehedens tjeneste 

    Prøvekanin. I over 40 år har Larry Carbone været dyrlæge for forsøgsdyr i USA. I ny bog fremlægger han sine forslag til, hvordan dyrene kan få et bedre liv.

  • E.T.-babyer i rummet

    Reproduktion. Musk, Bezos og andre milliardærer drømmer om at kolonisere Månen og Mars. Men det kan blive uhyre vanskeligt at føde og opfostre børn i rummet.

  • Det skal bare glide

    Modstand. Ofte er friktion noget, vi forsøger at slippe af med. Andre gange kan vi udnytte den til vores fordel. Ny bog viser, hvordan den oversete kraft har drevet menneskeheden frem.

  • Sommerfugletyven

    Samlemani. I 1940erne blev tusindvis af sjældne sommerfugle stjålet fra australske museer. Tyveriet skaber stadig ravage.

  • Et kildent forskningsfelt

    Adfærd. Hvad er meningen med at kilde hinanden? Det undersøger forskere på Tickle and Touch Lab ved hjælp af en specialbygget kilderobot.

  • De andre byboer

    Byjungle. Vi mennesker er i evig forhandling med de dyr, der lever i vores byer. Et nyt forskningsprojekt viser, hvordan bævere, rotter og hunde har formet Holstebros historie.

  • I ly for verdens larm

    Osteklokke. Brugen af høretelefoner er eksploderet de sidste ti år, og de støjreducerende er særligt populære. Men hørelæger frygter, at de kan skade vores evne til at lytte.

  • Hændeligt uheld

    Hverdagsliv. Vil man forstå, hvordan almindelige mennesker levede i 1500-tallets England, er det en god idé at se nærmere på, hvordan de døde.

  • Livet finder en vej

    Superdyr. Midt i klimakrisen kan det være en trøst at vide, at livet trives under selv de mest ekstreme forhold.

  • Smask, gnask, slurp

    Lydisoleret. Mennesker, der lider af misofoni, er hyperfølsomme over for andres lyde. Det kan have store sociale og mentale konsekvenser.

  • Destruktive kræfter 

    Irreversibelt. En verden med atombomber kan aldrig igen blive til en verden uden atombomber. Men granskningen af atomkernens hemmeligheder kunne godt være endt et andet sted.

  • Baggårdsplanter og storbydyr

    Storbysafari. Den hollandske evolutionsbiolog Menno Schilthuizen vil åbne vores øjne for de mange dyr og planter, der slår sig ned i storbyerne. I forrygende hast tilpasser de sig vilkårene i en midterrabat, kloak eller kunstgræsbane.

  • Babyslynge før flinteøkse

    Plantealder. Professor Dean Falk mener, at kimen til menneskets kvikke hjerne blev plantet allerede før stenalderen. Tidlige mennesker brugte nemlig planteredskaber, længe inden stenredskaber kom ind i billedet.

  • Den sælsomme historie om havets højde

    Bølgegang. Vi bruger havets overflade til at måle bjerge, planlægge kystbyggeri og vurdere klimaforandringer. Men er det egentlig en god målestok?

  • Insekter uden grænser

    Verdensrejsende. Glem fugle, gnuer og flagermus. Verdens største vandringer foretages af insekter.

  • Flyvende, kravlende, svømmende

    Biotek. Hvad gør man, når man har brug for vigtige klimadata fra svært fremkommelige områder? Man gør sæler, ørne og elefanter til omvandrende vejrstationer.

  • Fjorten skridt stik sydøst

    Myrmekologi. Ørkenmyren Cataglyphis farer aldrig vild, blandt andet fordi den har indbygget skridttæller. Det har forskere fundet ud af ved at forkorte dens ben. Ny bog om myrens gådefulde navigationsevner.

  • Naturen findes ikke

    Naturret. Vil vi beskytte dyr, planter og miljø, er vi nødt til at give naturen sine egne juridiske rettigheder, mener ph.d.-studerende Katarina Hovden.

  • Dødelige hug

    Mirakelmiddel. Slangebid er et stort og overset sundhedsproblem i mange dele af verden, og modgiften er dyr og besværlig at producere. To danske forskere går nye veje for at udvikle en effektiv behandling.

  • Eukalyptus i flammer

    Katastrofe. Australiens skove brænder og bliver ikke de samme igen. Selv de mest ildelskende træer er i fare, forklarer planteforsker.

  • Livet på Little Princess

    Arkæologi. Slaveriet var ikke kun en institution, men også en konkret hverdag. Nye fund kaster lys over dagligdagen på Sankt Croix.

  • Medicinvand

    Drink. Historien om den tonic, der hældes over gin, er uløseligt forbundet med opdagelsesrejser, kolonitid og tyveri af andre landes planter.

  • Dæmonen i detaljen

    Besat. For 3000 år siden mente assyrerne, at en særlig månedæmon var årsagen til epilepsi. Nu har en dansk forsker opdaget en hidtil ukendt tegning af skabningen.

  • Hankøn hvis intet andet anføres

    Skævt. Kan snerydning være kønsdiskriminerende? En ny bog viser, hvordan kønsblinde data har sat mænd i centrum – og kvinder i fare.

  • En klistret helt

    Slim. Kroppen producerer omkring halvanden liter om dagen, og det er heldigt, for sekretet yder livsvigtig beskyttelse. Ny forskning viser blandt andet, at slim tæmmer bakteriers skadelige adfærd.

  • Tre elefanter kom marcherende ...

    Dyretræf. Vilde indiske hanelefanter finder sammen i grupper, når de går på rov i marker og plantager. Det plejer de ikke.