Mirakelmiddel. Slangebid er et stort og overset sundhedsproblem i mange dele af verden, og modgiften er dyr og besværlig at producere. To danske forskere går nye veje for at udvikle en effektiv behandling.

Dødelige hug

På verdensplan dør op mod 140.000 mennesker hvert år af bid fra giftslanger, og omkring 400.000 mister lemmer og førlighed – og i samme hug deres forsørgelsesgrundlag. Ofte sker det blandt de fattigste bønder og landarbejdere i landene syd for Sahara og i Sydøstasien, hvor de fleste hverken har råd eller adgang til modgift og behandling. Verdenssundhedsorganisationen WHO kalder giftslangebid verdens mest oversete sygdom, der i antal ofre overskygger sygdomme som kolera, leishmaniasis (forårsaget af leishmania-parasitter) og parasitsygdommen Chagas sygdom.

I dag producerer man modgift på stort set samme måde, som man har gjort de sidste 100 år: Man sprøjter slangegift ind i dyr, typisk heste, som så danner antistoffer i blodet, der kan oprenses og bruges som modgift. Men metoden er omstændelig og omkostningstung og giver kun udsigt til beskeden indtjening. Derfor har store firmaer de seneste år trukket sig helt ud af markedet, hvilket selvsagt er et enormt problem. Der er brug for forskning i at forbedre de kendte behandlingsmetoder, og der er brug for at gå nye veje i udviklingen af modgift, anfører WHO.

Annette.K.Nielsen
Annette K. Nielsen er mag.art. i litteraturvidenskab og brænder for skæve bøger om faktuelle emner i krydsfeltet mellem kultur og naturvidenskab. Gerne i den angloamerikanske tradition. Hun er født i Zimbabwe, opvokset i USA, Canada og Thailand og har en baggrund som udvikler og redaktør af Danmarks første kulturtidsskrift på nettet. Desuden har hun arbejdet som studievært ved TV2Øst og ScansatTV3 i London. I en årrække var hun medlem af Danidas Oplysningsudvalg. Nu arbejder hun som videnskabsjournalist, bl.a. på Weekendavisen Ideer og som studievært på DR P1s program Faglitteratur. Senest har hun redigeret På kant med historien (2008) sammen med lektor ved RUC, Karin Lützen.