Står man på et gadehjørne i København og laver en anekdotisk optælling af cyklister med hovedtelefoner, synes omkring halvdelen at have dem på: store lyttebøffer eller små, diskrete earpods. Folk, der går, står eller sidder forskellige steder i byen, bruger også hovedtelefoner i stor stil. En undersøgelse fra fagforeningen HK fra 2019 viste, at over halvdelen af de folk, der arbejder i storrumskontorer, bruger hovedtelefoner flere gange om ugen eller hver dag. Det er især udbredt blandt unge, viser DRs Medieudviklingsrapport fra 2021. Mens personer over 65 år mest lytter gennem højttalere, bruger 52 procent af unge mellem 15 og 24 år hovedtelefoner. Medieudviklingsrapporten fra 2024 fremhæver, at brugen af hovedtelefoner er steget.

Men måske er det ikke helt harmløst at tilbringe flere timer hver dag i sin egen lille lydboble.

Den hollandske teknologihistoriker Karin Bijsterveld kalder hovedtelefoner en akustisk kokon eller en akustisk stødpude mellem brugeren og verden. Denne kokoneffekt er endnu mere udtalt med støjreducerende hovedtelefoner, hvor man bliver helt afskærmet fra baggrundslyde som trafikstøj, gadelarm og andres snak og musik foruden hverdagslyde som fuglefløjt, vind og knirkende cykler.

Under lup

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I Storbritannien har hørelæger ifølge BBC (februar 2025) set en vækst i diagnosen auditory processing disorder eller APD hos ikkeneurodivergente unge med normal hørelse. APD er ifølge Høreforeningen »en forstyrrelse af hjernens bearbejdelse af lyd, som gør, at man kan have udfordringer med for eksempel at forstå tale i støj, følge instruktioner og lokalisere lyde – også selvom hørelsen er normal«. Nogle britiske hørelæger mener, at mange timers daglig brug af støjreducerende hovedtelefoner kan være årsagen til denne vækst i APD.

Clare Benton, vicepræsident for British Academy of Audiology, siger til BBC, at overdreven brug af støjreducerende hovedtelefoner måske kan betyde, at hjernerne hos unge ikke bliver færdige med at danne »veludviklede lytteevner«.

Der er nemlig forskel på evnen til at høre, som er noget, ørerne gør, og evnen til at lytte, som er noget, hjernen står for. BBC-artiklen nævner en ung kvinde på 25 år, der efter fem timers daglig brug af støjreducerende hovedtelefoner gennem en årrække har svært ved at forstå tale og lokalisere, hvor lyde kommer fra. Hun synes også at have udviklet lydfølsomhed.

Alene i sit headspace

Siden Sonys walkman kom på markedet i 1979, har hovedtelefoner privatiseret lytningen. Som den amerikanske musiker og journalist Damon Krukowski har sagt, bidrager høretelefonerne til, at »vi er blevet isoleret i hvert sit headspace,« og isolationen er kun taget til de seneste år i takt med den teknologiske udvikling og de affødte ændringer i vores lyttevaner.

Hovedtelefoner med aktiv støjreducerende teknologi udgør en stadig større del af markedet, både hvad angår over-ear- og in-ear-modeller. Salget på verdensplan udgjorde 8,7 milliarder dollar i 2015 og anslås til hele 20,4 milliarder dollar i 2025 og det dobbelte i 2030 ifølge markedsanalytikere.

Gennem trådløse høretelefoner og via mobilen kan man nu hvor som helst streame et personligt soundtrack af musik, podcasts og bøger direkte ind i øregangene døgnet rundt. Verden synes grebet af en hovedtelefonkultur, hvor lyden er adskilt fra det sted eller det rum, man befinder sig i.

Det har store konsekvenser på gaden og i trafikken, hvor man ganske enkelt ikke kan høre, hvad der sker omkring én. Hørelsen er vores vigtigste advarselssystem, der kan registrere fare på færde 360 grader rundt. Det kan også have sociale konsekvenser, som man vil vide, hvis man har forsøgt at tale med en person iført høretelefoner.

Den distraherede hjerne

En artikel i The New York Times (februar 2025) går dog i rette med de britiske hørelæger. En række amerikanske hørelæger mener, at der er tale om en overfortolkning af APD-problematikken. Der er ikke tilstrækkelig evidens for koblingen mellem lidelsen og støjreducerende hovedtelefoner, siger de, og årsagssammenhængen kan lige så godt gå den anden vej: at mennesker, der har svært ved at tolke et broget lydbillede, forsøger at løse det ved at gå med hovedtelefoner dagligt. Der er formentlig også mange andre faktorer, der bidrager til stigningen af APD-diagnosticerede. Det drejer sig for eksempel om tiden i isolation under coronapandemien og ændringer i opmærksomheden som følge af de digitale mediers udbredelse:

»Vi kan ikke se bort fra den elefant i rummet, der hedder den 'distraherede' hjerne,« udtaler en af lægerne.

Det er velkendt, at overdreven lytning af høj musik over 85 dB i hovedtelefoner kan bidrage til høreskader og høretab. Det siger Jesper Hvass Schmidt, klinisk professor og overlæge i øre-næse-halssygdomme og specialist i medicinsk audiologi ved Odense Universitetshospital. Han fremhæver dog, at støjreducerende hovedtelefoner kan bidrage til, at man skruer ned for lyden og på den måde skåner hørelsen:

»De støjreducerende hovedtelefoner fjerner noget af omgivelsernes lyd, som man med almindelige hovedtelefoner kompenserer for ved at skrue op,« siger han.

Jesper Hvass Schmidt fortæller, at han er »på det amerikanske hold«, når det kommer til APD, uden dog helt at affeje de britiske lægers bekymring. Schmidt fremhæver, at længerevarende hørenedsættelse som følge af tilstande som mellemørebetændelse i barndommen godt kan have en indvirkning på, hvordan høresystemet modnes, og dermed på børnenes lytteevne. Nogle studier viser, at de børn godt kan have lydprocesseringsvanskeligheder. Her kan man tale om en analogi til hovedtelefonbrug, forklarer han:

»Det har at gøre med, hvordan hjernen vænner sig til at arbejde med lyd. Med støjreducerende hovedtelefoner kan man forestille sig, at hjernen vænner sig til et lidt forkert billede af omgivelserne. Så kan man udvikle processeringsproblemer, hvor man synes, det bliver vanskeligere at høre i baggrundsstøj.«

Efter Jesper Hvass Schmidts opfattelse er det nok for meget at kalde sådan en lytteproblematik for decideret auditory processing disorder.

»Men omgivelsernes lyde vil formentlig blive oplevet som unaturligt høje, hvis man bruger støjreducerende hovedtelefoner i udtalt grad. Man vænner sig til, at lyden er unormalt lav, fordi alle baggrundslyde bliver filtreret fra,« siger han.

Faktisk mener Jesper Hvass Schmidt, at man godt kan risikere at udvikle en slags lydfølsomhed, fordi man ikke bliver eksponeret for helt almindelige hverdags- og baggrundslyde.

Tag hovedtelefonerne af

I det britiske tidsskrift ENT & Audiology News ser den britiske hørelæge Dale Hewitt APD-problematikken ud fra en neurovinkel:

»Hjernens neuroplasticitet kan måske træne eller gentræne den auditive perception til at være god til at lytte til lyde gennem hovedtelefoner og dårlig til at lytte til den virkelige verdens lyde, som akustisk set er mere komplekse,« skriver han.

Dale Hewitt mener bestemt, det er værd at undersøge, hvad et overforbrug af støjreducerende hovedtelefoner betyder for lytteevnen hos forskellige aldersgrupper.

Efter Jesper Hvass Schmidts opfattelse kan man arbejde med lytteproblematikker relateret til brugen af støjreducerende hovedtelefoner ved at vænne sig til de lyde, der omgiver én:

»Man skal måske lige overveje, om der ikke er nogle situationer, hvor man kunne tage hovedtelefonerne af,« siger han lakonisk.