Efterprøvet. Er det unødvendig støj eller derimod en smart genvej til at præstere bedre, når sportsudøvere stønner, grynter og bander?
Stærkere med lyd på
Vi kender alle typen. Man kan finde ham i så godt som samtlige træningscentre kloden rundt. Ham den store Dwayne Johnson-wannabe med de enorme muskler, som kan løfte håndvægte svarende til andres kropsvægt. Og som, hver gang han løfter metalstangen med de tunge skiver, udbryder et ordentligt grynt.
Det er nok de færreste, der synes, det er fedt at stå ved siden af en larmende goliat. Ikke blot på grund af følelsen af muskelmæssigt mindreværd, men også fordi stønnene og gryntene synes højlydte og forstyrrende. Er det virkelig nødvendigt med alle de lyde?
Del: