Slim. Kroppen producerer omkring halvanden liter om dagen, og det er heldigt, for sekretet yder livsvigtig beskyttelse. Ny forskning viser blandt andet, at slim tæmmer bakteriers skadelige adfærd.
En klistret helt
Slim har mildt sagt et dårligt rygte. De fleste mennesker er kun opmærksomme på substansen, når den flyder ud af næsen eller bliver hostet op ved forkølelse, og i ingen af situationerne fremstår slim som andet og mere end et ulækkert kropsligt affaldsprodukt. Men slim er faktisk et livsnødvendigt sekret. Slim dækker over 200 kvadratmeter slimhinder i en gennemsnitskrop, og kroppen producerer omkring halvanden liter slim om dagen for at holde alle disse slimhinder fugtige og intakte. Slim består primært af vand, men slimens særlige egenskaber stammer fra de fem procent, der består af forskellige salte, fedtstoffer og proteiner, primært proteiner med navnet muciner. Muciner giver for eksempel spyt dets seje, tyktflydende karakter.
Forskellige typer slim dækker slimhinder i mundhulen, fordøjelsessystemet, lungerne, urinvejene, livmoderhalsen og øjnene. Øjnene har således et tyndt og vandigt slimlag, mens mavens slim er mere fast og beskytter mavesækken mod selv at blive opløst af mavesyre. Slim tjener til at holde overflader fugtige, så de ikke bliver nedbrudt af øjnenes konstante blinken eller madens slidsomme vej gennem fordøjelsessystemet. Ydermere fungerer slim som en selektiv barriere, der blokerer for skadelige mikroorganismer, molekyler og småpartikler og tillader gode stoffer såsom vitaminer at slippe igennem.
Del: