Bølgegang. Vi bruger havets overflade til at måle bjerge, planlægge kystbyggeri og vurdere klimaforandringer. Men er det egentlig en god målestok?
Den sælsomme historie om havets højde
Slår man op i Danmarks nationalleksikon under Himmelbjerget, står der, at formationen er 147 meter over havets overflade. Det er så almindelig en måde at angive højde på, at man knapt nok skænker det en tanke. Men hvad betyder »havets overflade« i grunden, og hvordan er man kommet frem til den som solid baseline for højdemåling? Det spørgsmål er mere end en finurlig undren, for i dag er havniveauet også blevet en målestok, der angiver, hvor hurtigt klimaforandringerne sætter ind.
Tyske Wilko Graf von Hardenberg er videnskabs- og miljøhistoriker ved Humboldt-universitetet i Berlin og har med bogen Sea Level. A History sat sig for at afdække, hvordan »gennemsnitligt havniveau« blev udgangspunkt for højdemålinger, og hvordan 300 års diskussioner og målinger har vist sig at bane vejen for forståelsen af nutidens klimakrise.
Del: