Biotek. Hvad gør man, når man har brug for vigtige klimadata fra svært fremkommelige områder? Man gør sæler, ørne og elefanter til omvandrende vejrstationer.

Flyvende, kravlende, svømmende

Polarhavene er nogle af de områder på jordkloden, hvor det er særligt vanskeligt at skaffe data om klimaet. Men hvor de ekstreme vejrforhold gør det svært for mennesker at færdes, har andre væsentligt nemmere ved at komme omkring. Det gælder for eksempel de kæmpestore sydlige søelefanter.

Allerede i begyndelsen af 00erne satte forskerne sensorer på disse havpattedyr – og andre sæler i øvrigt – og gennem deres dyk og færden har de gennem snart 20 år bidraget med vigtige data om vandtemperaturer og saltholdighed. Angiveligt leverer søelefanter 80 procent af de tilgængelige data om isdybde og saltholdighed i Antarktis. 

Annette.K.Nielsen
Annette K. Nielsen er mag.art. i litteraturvidenskab og brænder for skæve bøger om faktuelle emner i krydsfeltet mellem kultur og naturvidenskab. Gerne i den angloamerikanske tradition. Hun er født i Zimbabwe, opvokset i USA, Canada og Thailand og har en baggrund som udvikler og redaktør af Danmarks første kulturtidsskrift på nettet. Desuden har hun arbejdet som studievært ved TV2Øst og ScansatTV3 i London. I en årrække var hun medlem af Danidas Oplysningsudvalg. Nu arbejder hun som videnskabsjournalist, bl.a. på Weekendavisen Ideer og som studievært på DR P1s program Faglitteratur. Senest har hun redigeret På kant med historien (2008) sammen med lektor ved RUC, Karin Lützen.

Andre læser også