Kommentar. Korruption findes ikke i Danmark – bortset fra den, der trives i verdens mest berømte tillidssamfund. Men livet med fripas til den danske underverden virker både paranoidt og usselt. 

Over underverdenen

DEN ER HELT særlig for Danmark, det lærer vi allerede i folkeskolen: vores status som et samfund, der er nærmest blottet for korruption. Vi blev tidligere i år for sjette år i træk udråbt som det mindst korrupte land i verden. Her skal ingen have penge op af lommen til den lokale politimester, byrådsmedlemmet eller skoleinspektøren. Her nytter det ikke at stikke en seddel i hånden på færdselsbetjenten. Vi er milevidt fra resten af verdens systemiske korruption, hvor kontanter under bordet er en integreret del af samfundet; hvor de fleste med magt misbruger deres status, som alle må bøje sig for; hvor korruptionens normløshed er blevet den mest udbredte samfundsnorm.

Særlige er de nordiske samfund virkelig, og friheden fra korruption skyldes den højt besungne tillid til stærke institutioner og borgerne imellem. Danmark har endda fået endnu flere antikorruptionspoint de seneste år – på grund af et »godt og sundt forretningsmiljø«

kras
(f. 1971) er chefredaktør. Han er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med studier på Hebrew University og London School of Economics. Han kom til Weekendavisen som praktikant i 1995 og blev derefter korrespondent i Jerusalem og London, udlandsredaktør og dækkede USA i årene under Barack Obama. Efter afstikkere til DR2s Deadline kom han tilbage til avisen i 2016 og blev chefredaktør i januar 2017. Han har skrevet De retfærdige - en islamisk stafet, Min amerikanske drøm – på jagt efter stjernerne, Ritt og Søren - samtaler om krig og kærlighed, Pundik og Krasnik - og resten af verden og senest En smal bro over afgrunden.

Andre læser også