Kommentar. TV 2s afsløringer i Den sorte svane bør ses som en filmatisering af den svenske rapport om kriminel infiltration, som hele Frederik Vads debat tog udgangspunkt i.
Svenske tilstande
Måske får folketingsmedlem Frederik Vad nu endelig, hvad han bad om. TV 2s dokumentarserie Den sorte svane kan næsten ses som en filmatisering af den omdiskuterede svenske rapport, han viftede med i Folketinget i april. Den beskriver, hvordan kriminelle bander i Sverige har infiltreret samtlige undersøgte samfundssektorer ved hjælp af såkaldte muliggørere. Advokater, bankfolk, revisorer, selskabsstiftere og ejendomsmæglere er ifølge rapporten blandt de på papiret lovlydige borgere, som opsøges af banderne på grund af deres stillinger og ofte selv tager penge for at vaske sorte penge hvide.
Det er netop den infiltration, TV 2 har afsløret. Ved hjælp af erhvervsjuristen Amira Smajic, der agerer muldvarp med skjulte kameraer i kontorets stikkontakter, er den ene respektable borger efter den anden blevet udstillet for åben skærm. Tre forskellige ministre er nu kaldt i samråd, og både Advokatrådet og Gældsstyrelsen har sat undersøgelser i gang.
Advokaten Nicolai Dyhr er stoppet i advokatfirmaet Horten, fordi han mistænkes for at have hjulpet medstifteren af banden Brothas med at erklære sin shawarmabar konkurs for at slippe for skattegæld. Advokaten Lise Roulund siger på de skjulte optagelser, at hun har oprettet en ulovlig konto til Bandidos-rockeren Fasar Abrar Raja, og at en afdelingsdirektør i Sparekassen Danmark holder hånden over hende. Ejendomsudvikleren Martin Odgaard har angiveligt også assisteret Bandidos-rockeren og fået dumpet forurenet jord hos en landmand, der fik penge under bordet. Martin Malm, direktør for flere rengørings- og revisionsselskaber, siger på optagelserne, at han har hvidvasket 20 millioner kroner, blandt andre for Bandidos-rockeren Jimmy Skjoldborg.
DEN SVENSKE RAPPORT hedder Muliggørere for kriminelle netværk – om muliggørere i den kommunale, statslige og private sektor. Her bringes flere eksempler på faggrupper, der går på arbejde i skjorte og slips, og ifølge rapporten kan banker og advokatfirmaer have incitament til at dække over muliggørerne, fordi de kan tjene penge på dem. Ifølge en advokat har bandernes kokainsalg til almindelige svenskere desuden givet dem »kontakter, som de aldrig havde troet, de kunne få«. En narkohandler forklarer:

»Man sælger for eksempel kokain til dem. Bagefter finder man ud af, ah, du arbejder i en bank! Så begynder man at bearbejde dem. Bagefter sidder de pludselig med kokaingæld. Det kan se meget forskelligt ud, men når man sælger narko, er man god til at vide, hvilken profession dem, man sælger til, har, så man kan bruge dem.«
Integrationsminister Kaare Dybvad Bek afviste ellers tidligere på måneden at lave en dansk udgave af den svenske rapport om bandernes medhjælpere. I stedet har han kun igangsat en undersøgelse, der skal undersøge, om offentligt ansatte danskere med minoritetsetnisk baggrund misbruger deres stillinger til at bedrive social kontrol.
Efter TV 2s udsendelser bør regeringen overveje at udbrede sit fokus og følge pengesporet. Som betjenten Lester Freamon siger i serien The Wire om det narko- og korruptionsplagede Baltimore:
»Hvis du følger stofferne, finder du narkomaner og pushere. Men hvis du følger pengene, har du ingen idé om, hvor det vil føre dig hen.«
Del: