Billede af Anne Knudsen

Anne Knudsen

(1948-2022) var chefredaktør og administrerende direktør frem til 1. januar 2017. Med en baggrund som antropolog, dr. phil., forsker og universitetslærer, har Anne gennem mange år dels formidlet aktuel akademisk viden om historie, kultur og forskning i artikler og anmeldelser, dels kommenteret politiske begivenheder på den danske og internationale scene, ikke mindst i avisens ledere. Anne har tidligere været kronikredaktør på Politiken og programvært på Deadline på DR2. Hun har udgivet bøger og artikler på 13 sprog om europæisk kultur og antropologisk teori, og bl.a. skrevet Her går det godt, send flere penge (1996), Kulturelle Verdener (m. Lisanne Wilken, 1993), Hjem til Europa 1945-91 (m. Jan Ifversen, 1992) og En Ø i Historien (disputats, 1989). Anne har i årenes løb modtaget en række priser; senest modtog hun i 2008 Modersmål-Prisen.

Seneste artikler fra Anne Knudsen

  • Det danske festritual

    Festformer. »Danskerne holder efter min bedste overbevisning hverken flere eller færre fester end de fleste andre folkeslag. Men vi har nok et større repertoire af helt forskellige fester end de fleste andre.« Kort før sin død skrev Anne Knudsen om de måder, danskerne fester på. Vi bringer essayet her.

  • Imperialisterne i Andes

    Inkariget. Det definitive værk om samfund, arkitektur, kunst, religion, dræbte børn, agerbrug, fortryllelse og magt i 400 års storrige.

  • Irak for viderekomne

    Juli 2006. Den hjemlige offentlighed ligger bestandig på lur for at kritisere, mens danske soldater i Basra utrætteligt indretter skoler, laver økologisk genopretning og opklarer forbrydelser. Chefredaktøren drog til Irak og overlevede kun på et hængende hår.

  • Ædle kvinder, skønne møer, mænd og raske svende

    Danmarks forhistorie. Nutiden bringer mængder af ny viden om gamle dage, og Jeanette Varberg kan fortælle, så det hele synger.

  • De har al Tiden

    Uregerlig. Siden Alexander den Store har ingen rigtigt erobret Afghanistan, og kun meget få har kunnet styre landet.

  • Fuselfri fortællinger

    Nordøstgrønland. De 30 allerbedste af Jørn Riels skrøner udkommer i en stor, tyk højtlæsningsbog i anledning af forfatterens 90-årsdag.

  • Xog versus cyborg

    Biometri. Ved Europas ydre grænse opruster man med ny teknologi. Pigtråd erstattes af ansigtsgenkendelse, dna-analyse og mikrofoner, der kan opfange hjertelyd. Men også kunstig intelligens kan narres, og de vandrende bliver ved med at komme.

  • Brevkassen: »hej« eller »kære«?

    Spørgsmål. Bøgers brevkasse handler, ligesom litteraturen, om livets store og små dilemmaer.

  • Krigs­kongernes årtusind

    Pristale. Avisens læsere har belønnet arkæologen Jeanette Varbergs storværk om Danmarks dramatiske historie fra år 300 og til 1066 med Weekendavisens Litteraturpris 2019.

  • Brevkassen: Andres råd og problemer

    Spørgsmål. Bøgers brevkasse handler, ligesom litteraturen, om livets store og små dilemmaer.

  • Bondeanger og høj moral

    MAD

  • At ride, skyde med bue – og lave mad

    Livshistorie. Karen Blixen skrev ofte om mad, og hun kunne også lave den. En pragtfuld bog med nye fund fra Blixens private bibliotek viser, hvor alvorligt hun tog kogekunsten.

  • Vikingefest

    Stem! »Viking. Ran, ild og sværd« af Jeanette Varberg er blandt de ti nominerede til Weekendavisens Litteraturpris 2019. Kun én forfatter modtager hæderen og de medfølgende 100.000 kroner. Det vigtigste overlader vi til læserne: valget.

  • Et smukt øjeblik før døden

    Pompeji. Moesgaard Museum har genskabt byen, som den tog sig ud, dagen før katastrofen ramte. Det er storartet gjort.

  • Gastronomisk tidsrejse

    MAD

  • Byerne under byerne

    Afdækket. Danmark har fra arkæologiens spæde begyndelse spillet en fremtrædende rolle. Det gælder ikke mindst i middelhavsområdet og Mellemøsten, hvor danske forskere var med til at udgrave Oldtidens byer.

  • Det er altid mormors skyld

    Hun-djævle. Personerne fra Fay Weldons mest sensationelle værk går igen, nogle som spøgelser, andre som levende døde, og igen ser vi liderlighed og magtbegær i skarp konkurrence.

  • Virkeligheden bag bondemyten

    Bønder. Danskernes nationale selvforståelse har siden Grundtvigs dage været plantet i den danske muld. Men hvordan var bondelivet egentlig, dengang vi alle var bønder?

  • Det virtuelle køkken

    MAD

  • Et rige født i krig

    Danmarkshistorie. Vikingekongerne skabte Danmark, og vores dronning nedstammer fra vikingekonger. Men før dem havde der været mange andre, danske krigerkonger, og de havde længe spillet med i europæisk storpolitik.

  • Stjernestier

    Havfolk. Da europæerne kom til Stillehavet, var der mennesker på hver eneste af de småbitte øer i det kolossale hav. Etnografisk-historiske forsøg viser, hvordan de var kommet der.

  • Forklædt som busk

    Pusterum. 'Med bue og pil' rummer naturoplevelser og en skjult fortælling om, hvordan en sindssygt ambitiøs person får øje på noget andet.

  • Med navn og adresse

    MAD

  • Fin stil i 300 år

    Fredensborg Slot. Helt tæt på håndværk, detaljer og perspektiver, forgyldninger og udskæringer, lofter med engle og dørstykker med antikke guder. Et originalt værk om levende historie.

  • Litterær Efterretnings­Tjeneste

    LET. »De bøger, jeg anmelder, er fysiske genstande, og jeg tænker dem som fysiske steder.« Anne Knudsen fortæller, hvad hun gør, når hun anmelder bøger.

  • Historisk kalejdoskop

    Byhistorie. For det uindviede blik ligner nutidens Rom en misligholdt marskandiserbutik. Med den rette vejledning falder rodet på plads i de smukkeste mønstre og fortæller en lang, fantastisk historie.

  • Duft­køkkenet

    MAD

  • Nordboerne, der forsvandt

    Kontrovers. Nordboerne i Grønland blev næppe udryddet af klimaet, som danske arkæologer har anført: Det var inuit, som drog ned langs kysten, satte ild til deres bygder og slog dem ihjel. Det mener en norsk middelalderhistoriker.

  • Mellem venner

    Rejseminder. Det vrimler med spor efter Frans af Assisi mellem Rom og Venedig. Hos Jørgen Johansen får vi udlagt nogle af dem.

  • Hvad de kæmpede for

    Anden Verdenskrig. Soldaterne fra det britiske Commonwealth var borgere med politiske meninger. Et kæmpemæssigt nyfundet kildemateriale røber, hvordan deres politiske krav påvirkede både krigen og hjemlandene.