Med navn og adresse

Vores ældste barnebarn er 11 år og hedder Emil, og forleden var han ude at fiske på Kattegat sammen med sin far; de sejlede mellem Hou og Hals. Her mødte de en stime makreller, og Emil fangede mange af en størrelse, så man roligt kunne tage dem med hjem og spise; 45 centimeter var de, og flotte. Faderen viste en video, hvor knægten haler fire store fisk op på én gang; de fisker med forfang, og de grådige rovdyr kaster sig over krogene. Fiskestangen bøjer sig næsten ned til vandet, for makreller kæmper energisk for deres liv, næsten som ørred. Vi fik tre af de flotteste. Det eneste, man kan indvende mod frisk makrel, er, at hele huset kommer til at lugte forskrækkeligt, når man steger dem. Derfor er de ideelle til den udendørs grill, og heldigvis er vi i sommerhuset og har sådan en. Endnu mere heldigvis har der været flotte tordenbyger, akkurat som i vores barndom, så landet er ikke så tørt, at man ikke kan bruge grillen.

Lystfiskeren havde skåret hovedet af fiskene, flækket dem og taget indvoldene ud; det hører med til opdragelsen til et liv med jagt og fiskeri, at man selv kan ordne den slags. Jeg skar dem helt op og bredte dem ud på hvert sit stykke alufolie, dryppede med lidt ghee og gav dem salt og peber, før de blev lagt på grillen og fik knap ti minutter indirekte varme.