Biometri. Ved Europas ydre grænse opruster man med ny teknologi. Pigtråd erstattes af ansigtsgenkendelse, dna-analyse og mikrofoner, der kan opfange hjertelyd. Men også kunstig intelligens kan narres, og de vandrende bliver ved med at komme.
Xog versus cyborg
Cyborg betegner et menneskeligt væsen, hvis evner er forstærket ved sammenbygning med teknologi. Ved EUs ydre grænser møder man noget, der godt kan minde om cyborgs; grænsevagter i besiddelse af teknologier, som kan genkende ens ansigt, se ens blodårer under huden og genstandene i ens kuffert. De kan sammenligne ens fingerspidser med spor fra tidligere grænseovergange, og de kender det navn, man gav dengang, og kan sammenligne med det pas, man er i besiddelse af. For os, der har ret til at krydse grænserne, gør teknologien det lettere og hurtigere, men for alle dem, der ønsker at komme ind i EU uden et statsborgerskab, som berettiger det, har de biometriske teknikker gjort det sværere, skønt stadig ikke umuligt. Man skal bare have den rigtige slags viden.
Xog er et somalisk ord, som betegner »tilstrækkelig viden til at handle«. Folk i Somalia og flygtningelejrene i Kenya samler på viden om, hvordan man bærer sig ad med at komme til Nordeuropa og få sin familie med; rygter og sande fortællinger fra venners venner, tv og tilfældige nyhedstjenester, formodninger, anekdoter. Når man føler, man har xog, drager man ud på næste etape af rejsen til lande som Danmark.
Del: