Biometri. Ved Europas ydre grænse opruster man med ny teknologi. Pigtråd erstattes af ansigtsgenkendelse, dna-analyse og mikrofoner, der kan opfange hjertelyd. Men også kunstig intelligens kan narres, og de vandrende bliver ved med at komme.

Xog versus cyborg

Cyborg betegner et menneskeligt væsen, hvis evner er forstærket ved sammenbygning med teknologi. Ved EUs ydre grænser møder man noget, der godt kan minde om cyborgs; grænsevagter i besiddelse af teknologier, som kan genkende ens ansigt, se ens blodårer under huden og genstandene i ens kuffert. De kan sammenligne ens fingerspidser med spor fra tidligere grænseovergange, og de kender det navn, man gav dengang, og kan sammenligne med det pas, man er i besiddelse af. For os, der har ret til at krydse grænserne, gør teknologien det lettere og hurtigere, men for alle dem, der ønsker at komme ind i EU uden et statsborgerskab, som berettiger det, har de biometriske teknikker gjort det sværere, skønt stadig ikke umuligt. Man skal bare have den rigtige slags viden.

Xog er et somalisk ord, som betegner »tilstrækkelig viden til at handle«. Folk i Somalia og flygtningelejrene i Kenya samler på viden om, hvordan man bærer sig ad med at komme til Nordeuropa og få sin familie med; rygter og sande fortællinger fra venners venner, tv og tilfældige nyhedstjenester, formodninger, anekdoter. Når man føler, man har xog, drager man ud på næste etape af rejsen til lande som Danmark.

anne.m.knudsen
(1948-2022) var chefredaktør og administrerende direktør frem til 1. januar 2017. Med en baggrund som antropolog, dr. phil., forsker og universitetslærer, har Anne gennem mange år dels formidlet aktuel akademisk viden om historie, kultur og forskning i artikler og anmeldelser, dels kommenteret politiske begivenheder på den danske og internationale scene, ikke mindst i avisens ledere. Anne har tidligere været kronikredaktør på Politiken og programvært på Deadline på DR2. Hun har udgivet bøger og artikler på 13 sprog om europæisk kultur og antropologisk teori, og bl.a. skrevet Her går det godt, send flere penge (1996), Kulturelle Verdener (m. Lisanne Wilken, 1993), Hjem til Europa 1945-91 (m. Jan Ifversen, 1992) og En Ø i Historien (disputats, 1989). Anne har i årenes løb modtaget en række priser; senest modtog hun i 2008 Modersmål-Prisen.