Ideer

Havfolk. Da europæerne kom til Stillehavet, var der mennesker på hver eneste af de småbitte øer i det kolossale hav. Etnografisk-historiske forsøg viser, hvordan de var kommet der.

Stjernestier

anne.m.knudsen

En stjernesti er egentlig en sang med mange vers eller en lang, lang remse med mange afsnit. Man lærer den udenad, meget omhyggeligt; det gælder liv eller død. Stjernestien er nemlig en fortælling med en præcis liste over, nøjagtig hvor og i hvilken rækkefølge bestemte stjerner skal komme op over horisonten i forhold til udrigger-kanoens mast, når man om natten sejler de uendeligt lange sømil over det umådelige Stillehav. »Her, en håndsbred fra masten, stiger søsterstjernen over horisonten. Hold hende dér.«

Stjernestier er ikke magiske; de beskriver og benævner ganske nøjagtigt de stjernebilleder, der står på himlen, og den forandring, man ser, når man sejler de vældige afstande på vej mellem øerne. Havet dækker næsten halvdelen af kloden.

anne.m.knudsen
Anne Knudsen
(1948-2022) var chefredaktør og administrerende direktør frem til 1. januar 2017. Med en baggrund som antropolog, dr. phil., forsker og universitetslærer, har Anne gennem mange år dels formidlet aktuel akademisk viden om historie, kultur og forskning i artikler og anmeldelser, dels kommenteret politiske begivenheder på den danske og internationale scene, ikke mindst i avisens ledere. Anne har tidligere været kronikredaktør på Politiken og programvært på Deadline på DR2. Hun har udgivet bøger og artikler på 13 sprog om europæisk kultur og antropologisk teori, og bl.a. skrevet Her går det godt, send flere penge (1996), Kulturelle Verdener (m. Lisanne Wilken, 1993), Hjem til Europa 1945-91 (m. Jan Ifversen, 1992) og En Ø i Historien (disputats, 1989). Anne har i årenes løb modtaget en række priser; senest modtog hun i 2008 Modersmål-Prisen.
anne.m.knudsen@gmail.com