Danmarks forhistorie. Nutiden bringer mængder af ny viden om gamle dage, og Jeanette Varberg kan fortælle, så det hele synger.

Ædle kvinder, skønne møer, mænd og raske svende

Gennem de første mange årtusinder af vore direkte forfædres historie var der kilometertyk indlandsis over den bid af kloden, som i dag er Danmark. Derfor er det kun passende, at Jeanette Varberg begynder sin fortælling om landets urtid med en kortfattet gennemgang af sapiens’ historie andetsteds i Europa under istiderne, før de allerførste rensdyrjægere for små 15.000 år siden efterlod sig spor på Lolland og i Sønderjylland.

Indledningen i det sydlige Europa anslår en af de strenge, som den nye forskning får til at klinge gennem hele bogen: Kvinder spillede i forhistorien andre roller end dem, det 19. århundrede har tilskrevet dem. Håndaftrykkene i nogle af istidens bemalede huler viser sig mest at tilhøre kvinder og ikke – som man hidtil med den største selvfølgelighed har formodet – mænd. Hvordan har man fundet ud af dét? Jo, kunstig intelligens kan sammenligne milliarder af hænder og finde systematiske forskelle mellem kønnene, og vupti! Så kan man kønsbestemme 30.000 år gamle håndmærker.

anne.m.knudsen
(1948-2022) var chefredaktør og administrerende direktør frem til 1. januar 2017. Med en baggrund som antropolog, dr. phil., forsker og universitetslærer, har Anne gennem mange år dels formidlet aktuel akademisk viden om historie, kultur og forskning i artikler og anmeldelser, dels kommenteret politiske begivenheder på den danske og internationale scene, ikke mindst i avisens ledere. Anne har tidligere været kronikredaktør på Politiken og programvært på Deadline på DR2. Hun har udgivet bøger og artikler på 13 sprog om europæisk kultur og antropologisk teori, og bl.a. skrevet Her går det godt, send flere penge (1996), Kulturelle Verdener (m. Lisanne Wilken, 1993), Hjem til Europa 1945-91 (m. Jan Ifversen, 1992) og En Ø i Historien (disputats, 1989). Anne har i årenes løb modtaget en række priser; senest modtog hun i 2008 Modersmål-Prisen.

Andre læser også