Interview. »Verdenshistorien er et vidtforgrenet og grænseløst 3D-netværk, der strømmer på tværs af tid og sted,« siger Jeanette Varberg. Den prisvindende arkæolog om vikingetid, erkendelseseksplosioner og klimakritisk følsomhed.
Tusindårsperspektivet
Som 12-årig knækkede Jeanette Varberg koden til beskatningssystemerne, man opererede med i det gamle Egypten omkring år 2500 f.Kr. Og dermed koden til, hvordan civilisationer som sådan hænger sammen og udvikler sig – i systemer, i netværk, i møjsommelige organisationsprincipper.
Hun forstod, at bønderne afleverede procentdele af deres korn til fælles administrative lagre, der blev varetaget af embedsmænd og omfordelt til andre borgere i samfundet, som dermed blev i stand til at varetage andre funktioner i oldtidssamfundet – såsom pyramidebyggeri, etablering af arkiver eller vandingssystemer.
Del: