Uregerlig. Siden Alexander den Store har ingen rigtigt erobret Afghanistan, og kun meget få har kunnet styre landet.

De har al Tiden

I disse dage er der mange afghanere, der lader tankerne gå tilbage til januar 1842, da den britiske hær forsøgte at trække sig ud af Kabul i god ro og orden, men blev fuldkommen udslettet i passene mellem Kabul og Gandamak på vejen til Jalalabad. Næsten alle de 4.500 militærpersoner med deres koner og børn og de cirka 12.000 indfødte, civile hjælpere døde i bjergene, dræbt af afghanske stammefolk eller omkommet af kulde, da tilbagetoget blev til panisk flugt i sneen i de høje pas.

Den øverstkommanderende Lord Elphin­stone havde sammen med den politiske repræsentant William Macnaghten truffet en lang række tåbelige beslutninger; det var ikke den mindst tåbelige at stole på de forsikringer om støtte og frit lejde, den afghanske leder Akbar Khan kom med. Men den mest idiotiske beslutning var, at Macnaghten i efteråret 1841 halverede den økonomiske ydelse, som ghilzai-stammens ledere hver måned fik til fordeling mellem deres krigere for til gengæld at holde passene åbne for briterne.

anne.m.knudsen
(1948-2022) var chefredaktør og administrerende direktør frem til 1. januar 2017. Med en baggrund som antropolog, dr. phil., forsker og universitetslærer, har Anne gennem mange år dels formidlet aktuel akademisk viden om historie, kultur og forskning i artikler og anmeldelser, dels kommenteret politiske begivenheder på den danske og internationale scene, ikke mindst i avisens ledere. Anne har tidligere været kronikredaktør på Politiken og programvært på Deadline på DR2. Hun har udgivet bøger og artikler på 13 sprog om europæisk kultur og antropologisk teori, og bl.a. skrevet Her går det godt, send flere penge (1996), Kulturelle Verdener (m. Lisanne Wilken, 1993), Hjem til Europa 1945-91 (m. Jan Ifversen, 1992) og En Ø i Historien (disputats, 1989). Anne har i årenes løb modtaget en række priser; senest modtog hun i 2008 Modersmål-Prisen.

Andre læser også