Grænsen. Med det æreløse fald i Afghanistan er en epoke slut. En tidsånd har endnu en gang skiftet form og efterladt folk tilbage på perronen, mens verden er rykket videre.
Afsked med en tidsånd
Forleden så jeg en dokumentar om den britisk-australske vokaltrio Bee Gees. I 1977 lavede gruppen de største hits på soundtracket til filmen Saturday Night Fever, der solgte over 25 millioner eksemplarer, hvilket dengang var en rekord. Det fascinerende ved dokumentaren var at se Bee Gees stå på toppen af verden som kongerne af musikbranchen.
Men så pludselig var de færdige. Ingen radioer ville spille dem, ingen dj’s ville røre dem. Alt omkring dem var omgæret af noget pinligt og skamfuldt, og man skulle helst ikke sige for højt, hvis man hørte deres musik derhjemme i smug. Den genre, der havde løftet dem op, discoen, var blevet så populær, at den knækkede under egen vægt. Med ét var den væk igen, og verden var rykket videre. Tilbage stod Bee Gees, ensomme og forladte. Bee Gees var ofre for tidsånden. Da 1970erne blev til 1980erne, tog denne udefinerbare ånd en af sine mange drejninger, den skiftede form og efterlod nådesløst Bee Gees i et forgangent årti, de ikke kunne slippe ud af igen.
Del:
