Omtrent samtidig med at Erik Ejegod var konge af Danmark (han døde i 1103), fik en gruppe krigeriske folk fra egnene ved Titicacasøen held til at underlægge sig stammerne i Cuzcodalen i de centrale Andesbjerge. Det var inkaerne, en gruppe indbyrdes beslægtede familier, og de kom til at udgøre den herskende klasse, adelsstanden, i et af de største imperier, verden har set.

I løbet af de næste 400 år erobrede inkaerne næsten hele Andeskæden, det meste af Sydamerikas vestkyst og vidtstrakte områder øst for bjergene. Riget strakte sig over 5.000 kilometer, fra Colombia i nord til det centrale Chile i syd, og det var bundet sammen af et vejsystem, der bragte soldater, ordrer, gods og afgifter frem og tilbage i det enorme imperium med utrolig hast.