Bondeanger og høj moral

Januar er forsagelsens tid; bondeangeren slår til sammen med tømmermændene den 1. januar, og både badevægten, bankopgørelsen og mediernes moralske oprustningsforslag tilskynder til én og kun én ting: kødfri dag. Hele måneden. Det skal være trist, eftersom det er en afbigt for højtidens nydelser, men da industrien kender menneskets natur, står opfindere alligevel frem på række og lokker med vegetariske efterligninger af kød, så man kan have kødfri dag uden at lægge mærke til det. Ikke billigt, bevares, men kødfrit og derfor moralsk.

Og hvis man bare ser bort fra de omstændigheder, sojabønnerne er dyrket under i oversøiske lande, transporten af dem, den kemiske fjernelse af sojasmagen og den mekaniske omdannelse af bønnerne til en konsistens, der minder om kød, og yderligere ser bort fra de smagsstoffer, konsistensmidler og stabiliserende og konserverende stoffer, som skal til (»opskriften er hemmelig«), har man altså et tilbud om så godt som CO₂-fri, god samvittighed. Hvis man altså også ser bort fra køleanlæggene, kølebilerne og de kølediske, der skal til, og så emballagen. Der skal, som De ser, ses ret meget bort.