Adam Holm

Seneste artikler fra Adam Holm

  • Nordmændenes hævn

    Debat. Norge fik olien, tv-serierne og forfatterne. Og nu også fodbolden. Det er ikke til at bære.

  • Bag den sorte monolit

    Anmeldelse: Alle veje fører til Mekka. Islam fylder mere og mere i Vesten, men hvordan ser muslimerne på sig selv? Waleed Safi rejser til Mekka for at finde ud af det.

  • De lavere klasser lugter

    Ulighed. Langt om længe udkommer George Orwells The Road to Wigan Pier på dansk. En kras reportage fra klassesamfundets mørkeland og et sylespidst opgør med salonsocialismen.

  • Alting er i udbrud

    Tragikomisk. Teenageren Riad frygter Djævlen i sit eget kød, ser lyset som tegner, taber sit hjerte til en tynd, rødhåret pige med store fødder og tager livtag med sin dominerende far. Femte bind i Fremtidens araber er gaven, der bliver ved med at give.

  • Woke me up before you go-go

    Forfald. Den britiske tv-vært Piers Morgan hudfletter woke-kulturen, som han anser for en større trussel mod den vestlige verden end covid-19. Mange kendte skikkelser får prygl, ikke mindst alle progressives våde drøm, Justin Trudeau.

  • Et martret menneske genopstår

    Anmeldelse. Hunter Biden, søn af USAs præsident, skriver usentimentalt om sit misbrug i Smukke ting. Han skåner sine nærmeste, pisker sig selv og sender svirp i retning af »en ond mand«.

  • På sporet af den fortabte skid

    Multikultur-retur. Riad Sattouf skruer op for familiekonflikten i sin tankevækkende og hylesjove fortælling om opvæksten i det konservative Syrien og det liberale Frankrig. Det går ikke stille for sig – slet ikke når faderen, Abdel, viser sit sande jeg.

  • Manifest for en arbejdshest

    Programskrift. Vicepræsident Kamala Harris er en beundringsværdig politisk figur; skarp, retfærdighedssøgende og ukuelig. Desværre er hun ingen stor prosaist.

  • Selvportræt af en tabende vinder

    Familieværdier 1. USAs nye præsident er ikke et intellektuelt fyrtårn, men et praktisk menneske med sans for detaljerne, kendskab til verden og et hjerte, der rimer på smerte.

  • Det største svin og det sidste menneske

    Åndsfrihed. Ikke alt, hvad George Orwell har skrevet, tåler et gensyn, men Dyregården og 1984 står distancen. De to nyoversatte klassikere minder om, at vi skal vogte os for de kræfter, der vil indsnævre sproget og retouchere den kollektive hukommelse.

  • Subalterne substrater, foren Eder

    Boganmeldelse. Hvorfor skrive om revolutionære opstande og folkelig vrede, når man hverken kender virkeligheden eller kan udtrykke sig folkeligt?

  • Kammerat Krænker, tør øjnene!

    Kommentar. Er #MeToo nutidens svar på Moskvaprocesserne? Arthur Koestlers romanklassiker Mørke midt på dagen vidner om, at 1930rnes stalinisme var en del mere barsk end feminismen. Hvis ellers nogen skulle være i tvivl.

  • Barfoeds sitrende pen

    Selfie-epitaf. For Niels Barfoed vækker tilværelsen fortsat forundring. »Ingen vej udenom« står som en flot salut til fortiden.

  • Tabet som drivkraft

    Smerte. Joe Biden har begravet to af sine børn og vil altid være ledsaget af sorg, men han tror på nytten af at kæmpe i de afdødes navn og ånd.

  • Kvinde, kend din kamp

    Frigørelse. Forrygende skildring af kvindekampen som en erotisk og politisk slagmark mellem rødstrømper og lesbiske, men ét spørgsmål blafrer i vinden: Var venstrefløjens mænd virkelig så vrangvillige?

  • Reformator med kødsav

    Saudi-Arabien. Medrivende portræt af den saudiske kronprins, som hersker med både pisk og gulerod og drømmer om at forvandle sit rige til et »Davos i ørkenen«.

  • Grænseløst forankret

    Identitet. Mathilde Walter Clark udsender en håndfuld forrygende essays om at kunne overskride sit eget territorium og se den Anden. Det er humanisme uden salvelse og frelsthed.

  • Et meget langt hop

    Koldkrig 2. Historien om to tjekkisk-jødiske familiers kamp for at overleve Auschwitz og klemme sig under Jerntæppet er velfortalt, men detaljernes mængde svækker værket.

  • Ka’ De li’ Austers?

    Nytteløs. En af amerikansk litteraturs store skikkelser har samlet et halvt århundredes tekster om forfattere, særlinge og romanens uopslidelige appel. Samt alt hvad der ellers falder ham ind om baseball, skrivemaskiner og politik.

  • Søn af en mosaisk mosaikkvinde

    Klandestin. Tankevækkende dokumentarisk roman om familiesvigt, overvågning, ideologisk forblindelse og en martret kærlighed.

  • Hvem dræbte Sabrina?

    Trumpistan. Løgne, trusler og konspirationsteorier er ingredienserne i en grafisk roman om et USA præget af mistillid og isolation.

  • Mørche-mand

    Idiosynkrasi. Han skriver, så basunenglene fryder sig, men Søren Mørchs antipati over for Winston Churchill er tæt på komisk.

  • Afghanertæppe

    Stem! »Nyt blod - portræt af Afghanistans generation 9/11« af Sune Engel Rasmussen er blandt de ti nominerede til Weekendavisens Litteraturpris 2019. Kun én forfatter modtager hæderen og de medfølgende 100.000 kroner. Det vigtigste overlader vi til læserne: valget.

  • Tobakshandler til lands og vands

    Mellemkrigstid. Budapest og Istanbul anno 1938 lægger gader og floder til et flot spiondrama med en storrygende antihelt i hovedrollen.

  • Et opgør med skyld og giftsvampe

    Skyld. Prisbelønnet grafisk roman undersøger den nære families forhold til nazismen og søger efter en personlig lære af historien.

  • Vuillards verdens­historiske vignetter

    Afgrund. Prisvindende fransk miniroman om kynisme, opportunisme og vejen til nazismens magtovertagelse er sprogligt veloplagt, men historiesynet halter.

  • Tandlægen, som borer i magtens centralnerve

    Arabica. Alaa al-Aswany beskriver i sin blændende, nye roman revolutionen, der greb og rystede Egypten i 2011.

  • Tung må verden endnu være

    Østeuropa. 30 år efter Østblokkens sammenbrud rejser journalist Thomas Ubbesen rundt i den hårdt prøvede region og taler med hverdagsmennesker om livet efter de store omvæltninger.

  • Dengang der var håb

    1989. To bøger skildrer Europas revolutioner for 30 år siden og livet i den ufrie verden. Tilsammen giver de et fortræffeligt indblik i de politiske og menneskelige forvandlinger.

  • Fars arme voksede frem igen

    Krigsliv. Palæstinensiske Mazen Maarouf skildrer vold som en uophørlig tilstand på gaden, i sproget og helt ind i sindets krinkelkroge. Traumer og tab gennemsyrer hans noveller i et væld af groteske situationer.