Piers Morgan? Gosh, no! Min engelske overbo er klar i mælet. Hans landsmand, den højrøstede og indiskutabelt kontroversielle tv-vært, som for et par måneder siden vakte furore ved at skridte ud af studiet midt under en liveudsendelse, er gjort af det stof, der splitter.

Morgan, som i årevis var fast inventar på BBC og CNN, har skabt sig et navn på at være rap i replikken og konfliktsøgende. Nogle anser ham for at være en oppustet, fedtglinsende skinke, andre for at være befriende personlig i et strømlinet nyhedsunivers af spejderdrenge og tolvtalspiger.