Anmeldelse. Med sin debutroman forsøger Zahra Pedersen at genoplive chicklit-genren og give den et muslimsk tvist. Det er der kommet en sært bedaget bog ud af.
For mange kameler at sluge
Fra tid til anden – når jeg igen har genset Sex and the City – spekulerer jeg på, hvordan den serie her små 25 år efter sin udgivelse stadig ikke er overgået. Hvis jeg tænker længe over det, når jeg at komme i tanke om den sidste film, Sex and the City 2, og så slår det mig: Nå ja, tiden løb fra 90ernes ubekymrede, navlepillende forbrugsfest. Selvom vi stadig kan hengive os til de fire poor privilege-veninder på Manhattan, så ville det klinge falsk at forsøge at gentage formlen i dag. Man kan godt prøve, men så får man Emily in Paris. Noget kitsch og noget tonedøvt.
Hvis Zahra Pedersen nogensinde spekulerer over de samme ting som jeg, tror jeg, hun når frem til en anden konklusion. I Ti kameler for Ameera holder hun sig i hvert fald loyalt til alle tænkelige troper, klicheer og traditioner, som chick flick-genren nogensinde har skabt.
Del:
