Monstergeni. For 25 år siden udkom 'Infinite Jest' af David Foster Wallace og blev straks udråbt som en klassiker. Men hvordan er romanen ældet?
Ikke endeløst sjovt alligevel
Da jeg læste Infinite Jest første gang, blev jeg afbrudt i min læsning af en amerikansk backpacker, som ville vise mig sin tatovering – på sin ene overarm havde han en linje fra første kapitel: »So yo then man what’s your story?« Jeg bad ham forsvinde og tænkte, at det var en klassisk amerikansk-bizar ting at gøre. Jeg havde en vag idé om, at David Foster Wallace, forfatteren til Infinite Jest, repræsenterede noget særligt klogt, sjovt og smertefuldt, der i særdeleshed tiltrak en bestemt type ung mand, men den dag på en strand i Tel Aviv kunne jeg ikke se, hvad han så tydeligt så i den bog, der i år fylder 25.
Da jeg var færdig med Infinite Jest, syntes jeg ikke længere, det var så bizart at vise sin tatovering frem. Jeg forelskede mig i dette værk, som man så ofte forelsker sig: gradvist, siden voldsomt og tilsyneladende uigenkaldeligt.
Del:
