Kammerat Krænker, tør øjnene!

En overborgmester, en politisk leder, en journalist, en filminstruktør, en forlagsredaktør. Det kunne til forveksling ligne listen over arresterede systemkritikere i et totalitært regime, men det er i stedet jobbeskrivelserne på nogle af de mænd, som i de seneste par uger er blevet væltet ned af magtens piedestal herhjemme. Mange jubler. Endelig får de mænd, som har opført sig krænkende over for især yngre kvinder, deres velfortjente bekomst. Det er begyndelsen til enden på sexismens l’ancien régime. Der er dog også eksempler i de sociale mediers kommentarspor på, at andre anser »revolutionen« for at være gået for vidt, og at den i sin radikalitet bringer mindelser om de stalinistiske skueprocesser i slutningen af 1930rne.

Forsvarerne for #MeToo skydes i skoene, at de har skabt en folkedomstol baseret på hævntørst og hysteri, hvor delinkventen ikke har en kinamands chance for at forsvare sig. Basale retsprincipper går fløjten, og den mistænkte dømmes på forhånd og henvises til kolde skuldre, bortvendte blikke og giftige bemærkninger.