Anmeldelse. Hunter Biden, søn af USAs præsident, skriver usentimentalt om sit misbrug i Smukke ting. Han skåner sine nærmeste, pisker sig selv og sender svirp i retning af »en ond mand«.

Et martret menneske genopstår

Det kan ligne et liv med guldtallerken og sølvbestik, men genskinnet bedrager. Det er rå metal af den slags, man slår sig halvvejs fordærvet på. Robert Hunter Biden (f. 1970), yngste søn af præsident Joe Biden, har skrevet en stærk og påfaldende usminket erindringsbog om sin tilværelse med tredive års misbrug af sprut og stoffer.

På sin vis er det en ærkeamerikansk historie, som vi kender den fra Hollywoods drejebog; hovedpersonen – helten er nok for flot en betegnelse i denne forfaldsfortælling – går grueligt meget ondt igennem. Hans højt elskede bror dør af en ondsindet hjernetumor, han bliver skilt fra sin kone gennem 23 år, mister samværet med sine tre døtre, indleder et forhold til sin svigerinde og forsøger at lindre sorgerne med et nærmest overmenneskeligt forbrug af snart sagt alle substanser.