Mazen Maarouf: Vittigheder til krigerne. Oversat fra engelsk og svensk efter »Jokes for the Gunmen« og »Vitsar för milisen« af Claus Clausen. 188 sider. 250 kr. Epilog.

Hvis man forventer at finde vittigheder i novellesamlingen Vittigheder til krigerne, har man gjort regning uden vært. Mazen Maarouf (f. 1978), palæstinenser fra Beirut, bosat i Island, er ikke morsom på den lårklaskende måde.