Frigørelse. Forrygende skildring af kvindekampen som en erotisk og politisk slagmark mellem rødstrømper og lesbiske, men ét spørgsmål blafrer i vinden: Var venstrefløjens mænd virkelig så vrangvillige?
Kvinde, kend din kamp
Er det en bog, jeg læser, eller en tidsmaskine, jeg er trådt ind i? Mere end en gang kigger jeg lettere fortumlet på min smartphone for at sikre mig, at jeg fortsat har fødderne plantet i det 21. århundredes digitale muld.
Så medrivende og suggestiv er historikeren Pernille Ipsens nye bog om kvindebevægelsen i begyndelsen af 1970erne, at jeg føler mig katapulteret små fem årtier år tilbage til en barndom, som i lighed med forfatterens blev tilbragt i kollektiver, hvor den ideologiske katekismus bestod af socialisme, kvindefrigørelse og aflæring af småborgerlige skavanker.
Del: