For tiden forsøger den schweiziske regering at samle G7- og BRIKS-landene til en fredskonference om Ukraine.
Det er planen, at diplomaterne skal mødes på det femstjernede Bürgenstock Hotel med udsigt over Luzern-søen for at formulere en fredsplan for Ukraine. Kineserne er inviteret, men det er usikkert, om de møder op.
Rusland er ikke inviteret, og som den onde fe i Tornerose har Putin kun forbandelser tilovers for en sammenkomst, hvor der ikke er plads til ham ved bordet.
Ifølge Euronews har Kremls talsmand Dmitrij Peskov ikke desto mindre tilkendegivet, at Rusland er parat til forhandlinger på basis af det papir, som blev diskuteret af russiske og ukrainske diplomater i marts og april 2022.
Så hvad er det for et papir, han refererer til?
Forhandlingerne for to år siden er blevet en af de myter, som Kreml holder så meget af. Peskovs udtalelse understøtter Kremls fortælling om, at just som en fredsaftale var klar til underskrift dengang, blandede den britiske premierminister Boris Johnson sig og overtalte Zelenskyj til ikke at skrive under.
Men hvis man ser bort fra, at Rusland fortæller historien, som Ulven ville fortælle Den lille Rødhætte, så bygger nye diplomatiske aftaler ofte på stumperne af traktater, som man ikke tidligere har kunnet blive enige om. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad der lå på forhandlingsbordet i foråret 2022.
Det blev vi klogere på forleden, da det amerikanske tidsskrift Foreign Affairs bragte en artikel af Samuel Charap fra tænketanken RAND og Sergey Radchenko, der er professor på Johns Hopkins Universitet, som kaster nyt lys på forhandlingerne i foråret 2022.
Charap og Radchenko har fået adgang til traktatudkast fra 12. og 15. april 2022. Rusland og Ukraine var ikke enige og blev det heller ikke, så udkastene siger lige så meget om deres uenigheder – som det, de kunne enes om.
Ifølge traktatudkastet ville Rusland acceptere, at Ukraine blev medlem af EU. Som Charap og
Radchenko påpeger i Foreign Affairs, så var det en indrømmelse fra Kreml, eftersom Rusland jo havde indledt krigen mod Ukraine i 2014 netop for at forhindre Ukraine i at indgå en handelsaftale med EU. Til gengæld lover den ukrainske regering i traktatudkastet ikke at melde sig ind i NATO.
Det kan lyde som en stor indrømmelse fra ukrainsk side, men var det ikke. For Ukraine havde på det tidspunkt ikke udsigt til at blive medlem af NATO. Derfor håbede Ukraine med traktaten at forpligte Vesten på anden vis: nemlig ved at aftvinge vestlige magter sikkerhedsgarantier, når Rusland angreb næste gang.
For de ukrainske diplomater gjorde sig ingen illusioner om, at Rusland ville blive en fredelig nabo, hvis man indgik en traktat. I foråret 2022 var de ukrainske diplomater således kun indstillet på at afslutte kampene, hvis de kunne opnå sikkerhedsgarantier fra vestlige lande, der kunne sikre Ukraine i tilfælde af et nyt russisk angreb.
Af al magt forsøgte ukrainerne at forpligte Vesten på aftalen. Traktatudkastet anviser, hvordan aftalens garantimagter (i praksis NATO) i tilfælde af et angreb skulle oprette en flyforbudszone og forsyne Ukraine med våben. Om nødvendigt skulle de sende soldater til Ukraine.
Aftalen skitserede således det, som præsident Zelenskyj under forhandlingerne i foråret 2022 håbede ville blive en realitet: at NATO ville sende fly, der kunne tvinge de russiske styrker tilbage. Med andre ord var Ukraines mål for forhandlingerne i foråret 2022 at trække Vesten længere ind i krigen med det samme.
DET FREMGIK til gengæld også tydeligt af forhandlingerne, at Ruslands mål var det modsatte: at trække Ukraine ud af Vestens favntag. De forlangte en afnazificering af Ukraine og krævede, at bestemte love skulle annulleres for at leve op til kravet. Charap og Radchenko overvejer, om denne detailregulering af interne ukrainske anliggender havde til formål at skræmme ukrainerne fra forhandlingsbordet. Men måske er der snarere tale om, at de russiske diplomater godt var klar over, hvad manden i Kreml forlangte for sin underskrift.
Ifølge Charap og Radchenko er den mest overraskende indrømmelse i traktatudkastet fra april 2022, at parterne skulle forhandle om Krims fremtidige status. Dermed indrømmede Rusland, at Krim ikke var en uadskillelig del af Rusland. Det sætter Peskovs gentagne udtalelser om, at Ruslands annekteringer i det østlige Ukraine ikke kan diskuteres ved fredsforhandlinger i relief. Rusland har været parat til at give køb på territoriet, hvis det stod svagt. Det kan ikke udelukkes, at Rusland kan bringes til det igen.
Traktatudkastet fra 2022 var ikke kladden til en fredsaftale. Tværtimod står det mellem linjerne, at krigen fortsætter. Var aftalen blevet underskrevet i april 2022, så havde der formentlig været NATO-soldater i Ukraine i dag.
Hvis man drømmer om, at en ny fredsaftale skal skitseres på det schweiziske luksushotel i juni, skal man huske at spørge sig selv, om man vil være villig til at gå i krig, når traktaten bliver overtrådt.
