De sidste to uger har antizionistiske protester fra universitetsstuderende på et af USAs rigeste og mest prestigefyldte universiteter, Columbia University i New York, fyldt bemærkelsesværdigt meget i de vestlige medier. Det er tilsyneladende rasende interessant for rigtig mange mennesker på hver sin side af Atlanten, hvad en gruppe studerende i USA mener om Gazakrigen og Israel. Selv følger jeg også protesterne tæt.
Hvad kan mon forklare den store interesse for en teltlejr fuld af rige unge mennesker med radikale politiske synspunkter tusinder af kilometer væk? I det sidste årti har der været en betydelig interesse for skøre historier fra amerikanske campusområder. Det er herfra, vi har fået alle de mange fortællinger om cancelkulturens hærgen og wokeismens opståen blandt de unge. Nogle af disse har haft karakter af vandrehistorier, mens andre har haft mere kød på.
Fælles for dem alle er, at de beskriver fremvæksten af en ny venstreorienteret strømning i tiden, der ser sig selv som antiracistisk, antikolonialistisk, antitransfobisk, antikapitalistisk og i den grad også antizionistisk. Der er en generel fornemmelse af, at hvad der sker på et amerikansk campusområde i dag, også vil ske et sted i Danmark inden længe. Det er en tendens, man har set før, særligt i slutningen af 1960erne, hvor lignende protester fra studerende i udenlandske storbyer også indvarslede en ny tid og en ny tendens på venstrefløjen. Måske er det ikke så mærkeligt, at man i Vesten følger interesseret med i disse protester.
1. Suspenderede studerende
De studerende i teltlejren kræver, at alle universitetets investeringer i Israel skal ophøre. Et krav, som de færreste forventer, at universitetets ledelse vil imødekomme. Forhandlinger om at nå et fælles fodslag er da heller ikke mundet ud i noget konkret. I går nåede konflikten mellem studerende og ledelsen et nyt kapitel, da ledelsen erklærede, at dialogen var gået i hårdknude, og at man nu vil suspendere de studerende, der fortsat deltager i protesten.
Universitetets ledelse har sandsynligvis taget notits af, hvordan det gik Harvards rektor, Claudine Gay, da hun under en kongreshøring sidste år talte uldent og i manges ører apologetisk om protester på sit universitet, som blev opfattet som antisemitiske. Gay mistede sin stilling kort efter. Columbias ledelse ønsker næppe at træde i hendes fodspor.
Samtidig har lignende protester spredt sig til andre amerikanske universiteter. Mandag anholdt politiet 43 studerende på University of Texas at Austin. I alt er over 1.000 studerende blevet anholdt i USA i løbet af de sidste to uger.
2. Byen i syd
Hvad angår det, alle protesterne handler om, nemlig krigen i Gaza, så står den israelske regering i disse dage over for et betændt dilemma. De sidste måneder har man forberedt og planlagt en invasion af den sidste større by i Gazastriben, der endnu er under Hamas’ kontrol: Rafah i syd. Hvis Israel undlader at invadere Rafah, vil de ikke kunne opnå deres strategiske mål om at udslette Hamas. Byen er dog tilflugtssted for cirka 1,4 millioner internt fordrevne og et formentlig betydeligt, men ukendt antal israelske gidsler.
Israel har tilbudt Hamas at suspendere en invasion af byen og indgå en våbenhvile, hvis de til gengæld frigiver en række gidsler. Hamas derimod har krævet en permanent afslutning på krigen som betaling for gidslerne. Nu står Benjamin Netanyahu over for et afgørende valg: Skal han fortsætte med diplomatiske forhandlinger eller invadere Rafah?
En del tyder på, at en beslutning kan blive truffet i denne uge. En invasion af Rafah vil næppe gøre livet lettere for præsident Joe Biden, der i forvejen er presset af de antizionistiske strømninger i sit bagland. Omvendt presser Netanyahus støttepartier på højrefløjen på for en snarlig offensiv.
3. Platons død
Så er der endelig nyt om Platons død. I en bunke sammenfiltrede papyrusruller, der blev begravet under vulkanen Vesuvs udbrud i år 79, har man via moderne computerteknologi kunnet scanne og afkode et dokument, der giver nye detaljer om den græske filosofs sidste dage i det Herrens år 348 f.kr.
Det viser sig, at Platon lå syg af feber, mens en thrakisk slavepige spillede fløjte for ham. Den dødssyge Platon havde dog kræfter nok til at klage over slavepigens elendige rytmesans. Hvilken skrækkelig tanke, at en af vores største filosoffer skulle dø til lyden af sløj musik.
Venlig hilsen
Søren K. Villemoes
Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.
