Fem år, intet mindre
Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier, Pernille Brøndum, formand for Danske HF & VUC, og Niels Yde, formand for Gymnasieudvalget, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier.
Selvom både Reformkommissionen og forligspartierne bag aftalen om de fremtidige kandidatuddannelser anbefalede, at der ikke skulle ændres ved gymnasielærernes uddannelse, er det fortsat uvist, om uddannelsen fredes. Kandidatudvalget, der udvikler modeller for at omlægge uddannelserne, holder kortene tæt til kroppen, og processen er i det hele taget bekymrende uigennemskuelig. Vi ved dog, at arbejdet bevæger sig frem mod en slutfase, hvor modellerne for fremtidens kandidatuddannelser finder deres endelige form.
Vi frygter, at gymnasielærernes uddannelser bliver forkortet med en markant forringelse af fagligheden som resultat. En sådan forringelse vil brede sig som ringe i vandet og påvirke eleverne, der har brug for en høj faglig kvalitet og tyngde i undervisningen, som de kan tage med sig videre i uddannelsessystemet – og siden ud på arbejdsmarkedet. Vi mener derfor, at det er vigtigt, at vi som samfund holder fast i fem års uddannelse for gymnasielærere, hvoraf de sidste to år er på kandidatniveau. Det er i vores øjne umuligt at bevare den nuværende kvalitet som kandidat i to fag – et centralt fag og et sidefag – på under fem år.
Man kan til gengæld overveje, om studerende med en gymnasielærer i maven allerede på bachelordelen af deres uddannelse skal knytte sig tættere til gymnasielærerretningen, for eksempel med et gymnasietilvalg, for at blive optaget på den toårige gymnasierettede kandidatuddannelse.
Derudover kan man overveje at lade profilfagene på hhx og htx blive omfattet af muligheden for at få indlagt elementer af virksomhedspraktik efter erhvervskandidatlignende ordninger i uddannelsesforløbene. Det drejer sig blandt andet om lærere fra visse cand.merc.-uddannelser og civilingeniøruddannelser, der allerede i dag skal have to års forudgående erhvervserfaring. En ny kombination af fuldtidsstudie og erhvervserfaring vil måske lette rekrutteringen af dygtige lærere til de erhvervsgymnasiale profilfag.
Lærerne er med deres faglige ballast den vigtigste faktor for at motivere eleverne og skabe de rette betingelser for, at de lærer noget og udvikler sig. Derfor skal vi ikke svække gymnasielærernes uddannelse og faglighed med forkortelser, forringelser og kvalitetstab, der i sidste ende rammer eleverne og samfundet.
Over på midten?
Peter R. Nilsson, produktchef og geotekniker
»Danmark knækker over på midten,« siger den opstemte DR-vært – helt opfyldt af historiens sensationsjournalistiske vinkel – i forbindelse med et tv-indslag om forskelle i levealder alt efter bopæl. Men gør Danmark virkelig det? Eller er vi blot vidne til, at de (især) mænd, som kan og vil, faktisk har taget sig sammen og er begyndt at lytte til eksempelvis KRAM-anbefalingerne (kost, rygning, alkohol og motion) og dermed lever længere? Middellevealderen er steget mere for én befolkningsgruppe end for en anden, hvilket snarere burde kalde på selvransagelse hos den enkelte end en vinkling på et samfund i opbrud.
I krig
Utku H. Güzel, cand.mag.
De folkevalgte fortsætter deres voldsomme forbrug af krudt og kugler. Krigsretorikken ser heller ikke ud til at stoppe. I sidste uge oplyste statsminister Mette Frederiksen, at Danmark nu skal bruge over to procent på eget forsvar. Det samlede budget vil dermed være 2,4 procent af BNP i år og næste år, fortalte statsministeren på pressemødet. Regeringen vil derfor tilføre i alt 40,5 milliarder kroner mere i perioden 2024-2028 til forsvarsforliget, som allerede er på 155 milliarder kroner. Derudover er der også flere penge til Ukrainefonden – hele 4,4 milliarder kroner i 2024. Og vi kan være sikre på, at forbruget ikke stopper her.
Det er rigtig mange penge, vores folkevalgte smider efter våbenindustrien, og det sker i en tid, hvor verdensøkonomien er i recession, og vi kæmper med en skrantende velfærd. Selvfølgelig vil der komme en ekstraregning, som den enkelte dansker skal være med til at betale i form af nye skatter, stigende inflation eller flere reformer.
Det mest bekymrende er, at størstedelen af danskerne synes at være hoppet på politikernes skræmmekampagne og tale om fædrelandskærlighed, frihed og demokrati. En omgang følelsesvås, kun for at få befolkningen til at støtte de folkevalgtes dumdristige beslutninger. Det er således skræmmende at se den kollektive hypnose udfolde sig. Alle er blevet tilhængere af militæroprustning. Selv venstrefløjens socialister og pacifister har ændret standpunkt og siger nu ja til NATO, mere krudt og flere kugler.
Kun derfor kan de folkevalgte – efter at have misbrugt danskernes økonomiske ressourcer – være så frække at kræve, at flere danskere skal i militæret. Nu skal også de menneskelige ressourcer udnyttes. Og endnu en gang er det under- og middelklassens uvidende eller håbefulde unge mænd og kvinder, som sendes i krig, mens elitens interesser plejes.
VU og CO₂
Kjeld Flarup Christensen, civilingeniør
Vi skal tro på markedet, siger VU-formand Lasse B. Sørensen til Weekendavisen (WA #11), hvorefter han fortæller, at Venstres Ungdom går ind for at skævvride markedet. Det er korrekt, at der ikke findes markedsfejl, men politikfejl er der til gengæld masser af, og indførelsen af en ensidig CO₂-afgift på landbruget vil være en af de helt store. VU har det åbenbart fint med, at CO₂-effektive landmænd går konkurs, fordi de ikke længere kan tilpasse sig konkurrencen fra CO₂-ineffektive udenlandske landmænd, som ikke pålægges en CO₂-afgift. Altså vil VU lægge CO₂-afgifter på dem, der gør det godt, og fritage dem, som gør det dårligt.
VU og Lasse B. Sørensen har dermed ikke fattet, hvad liberal politik går ud på, og konsekvensen af denne politikfejl vil blive, at man fra verdensmarkedet fjerner en masse fødevarer med lav CO₂-belastning, som så skal erstattes af mere belastende fødevarer. Danmark kommer altså til at betale milliarder for at øge den globale udledning af CO₂.
Aalborgs historie
Jakob Ørnbjerg, formand for Selskabet for Aalborgs Historie
Frederik Stjernfelt tegner i Flaskeposten »Kong Savl og Reder Pismøller« (WA #11) et fornemt portræt af Aalborgs lokalhistoriske miljø for 50 år siden. I den forbindelse vil jeg dog gerne gøre opmærksom på, at det ikke er korrekt, når Stjernfelt skriver, at Selskabet for Aalborgs Historie er forsvundet. Vi trives nemlig fortsat i bedste velgående.
Selskabet for Aalborgs Historie er med næsten 800 medlemmer i skrivende stund et af Danmarks største byhistoriske selskaber, og vores vigtigste aktiv er fortsat udgivelsen af årets Aalborgbog, der behandler et emne af relevans for Aalborgs historie og udvikling. Ganske som for 50 år siden skrives disse Aalborgbøger af arkæologer og lokalhistorikere med omfattende viden om og stor kærlighed til limfjordsbyens tusind år lange historie. Ej heller er Selskabet for Aalborgs Historie faldet for digitaliseringsbølgen, da Aalborgbogen fortsat kun udkommer på papir.
Fremmedgjort
Abelone Olufsen, læser
Anna Raaby Ravns artikel »Dem, vi tror, vi er« (WA #11) kredser om spørgsmålet om, hvad psykiatriske diagnoser gør ved de fortællinger, vi fortæller om os selv. Artiklen har dog for lidt fokus på, hvordan samfundet og psykiatrien alt for ofte erstatter svar på behov eller mangel på indflydelse med diagnoser. Dermed skabes en stadig snævrere mulighed for at kunne melde sig ind i samfundet, der strammer sit normalitetsbegreb: Det er sådan »man« er, sådan »man« tænker, sådan »man« opfører sig.
Der er efterhånden ikke længere plads til afvigelser i et fastlåst, funktionsdygtigt velfærds- og velstandssamfund, hvor vi tilsyneladende hverken ønsker at gå nye veje eller se på mennesker og sygdom med nye øjne. Hvornår konfronterer vi denne forståelse af mental sygdom, der langt hen ad vejen er falsk?
Der er og bliver for mange forsøg på afledningsmanøvrer, ikke mindst gennem mentale sygdomskonstruktioner, der skjuler de reelle årsager. I stedet bør vi, samfundet, handle på baggrund af den kendsgerning, at vi alle er mennesker med behov for, at problemerne bliver mødt og set i den helhed, når de opstår. Der er brug for et svar på den mentale fremmedgjorthed.
