»Algeriet var en skønhed. Et gigantisk land, udsøgt, attråværdigt, erotisk. I sin tid erobrede det sværmeriske malere og forfattere, det var et land, som kunne være opfundet af Homer eller Vergil,« skriver den 86-årige algeriskfødte franske forfatter Hélène Cixous i kataloget til udstillingen I lyset af Nordafrika på Willumsens Museum i Frederikssund. I 1969 skabte hun det første center for kvindestudier på et europæisk universitet, men det er opvæksten i det kaotiske store land, hun mindes og ser tilbage på i sin korte tekst, der er en smuk og levende indgang til de malerier og tegninger, som J.F. Willumsen (1863-1958) og hans samtidige får vist frem på museet.

Nordafrika, her Marokko, Algeriet og Tunesien, er et kogende virvar af krige og fattigdom, en religiøs smeltedigel, som er indhyllet i overjordisk lys og ørkenstøv, og inspirationen kan mærkes i værkerne. Vi er langt fra Skagen, men vi er alligevel i et lysende skønhedsbad for øjnene, som vi kender det fra Henri Matisses mange malerier af odalisker, men også fra Willumsens billeder af fattige tiggere og en lokalbefolkning, som ser ud til at have en variation af farvet fodtøj, der minder om det moderne livs udvalg af fodboldstøvler: pink, gule, blå, grønne lædersutter.