For nogle år siden foreslog Jenny Olsons mand, at de skulle slå deres bankkonti sammen. Dengang var de to lige blevet forlovet, og Olson var i tvivl.
»Jeg kan huske, at jeg sådan var lidt tøvende. Er det godt for vores forhold? Jeg kan på en måde godt lide min uafhængighed,« fortæller Jenny Olson, der er adjunkt i marketing ved Indiana Universitys Kelley School of Business.
Den nyforlovede forsker vendte sig naturligvis mod videnskaben efter svar. På det tidspunkt var der et par studier, der viste en sammenhæng mellem fællesøkonomi og parrenes tilfredshed med deres parforhold.
»Men vi vidste ikke, om fælles bankkonti gør os glade, eller om glade folk simpelthen bare er mere tilbøjelige til at have fælleskonti,« forklarer Jenny Olson.
Derfor besluttede Olson og hendes kolleger at lave et eksperiment, hvor forlovede og nygifte med adskilte konti efter lodtrækning blev inddelt i tre grupper: Én skulle gå over til fælleskonti, en anden beholde deres opdelte økonomi, mens en tredje gruppe skulle gøre, som det passede dem.
Resultatet var slående. Efter to år var de par, der satte alle deres penge ind på én fælleskonto, gladere for deres forhold end de andre – selv når man tager højde for ting som indkomst og økonomiske forskelle mellem partnerne.
Eksperimentet kan ikke bare give nygifte et praj om, hvordan de bør skrue deres økonomi sammen. Det kan også være med til at forklare, hvorfor så mange trives glimrende i ægteskabets snærende lænker.
Lykkeligt gift
Man skal ikke have set mange øjeblikke af DRs vielseseksperiment Gift ved første blik for at forstå, at ægteskabet langtfra er et trylleslag, der med ét gør folk lykkelige.
Jo tættere man binder sig til andre mennesker, jo mere skal man leve med deres særheder. Man skal bo i deres rod eller leve med deres rengøringsmani; man skal nusse med deres hunde og tage hensyn til besværlige spisevaner. Og det er endda før, der kommer børn og boliglån ind i billedet.
Alligevel har undersøgelser konsekvent vist, at ægtefolk er lykkeligere end ugifte. Men er det selve ægteskabet, der gør os lykkelige? Eller skyldes sammenhængen nærmere, at lykkelige mennesker er mere tilbøjelige til at gifte sig?
Det er i sagens natur svært at opstille store lodtrækningsforsøg, hvor man tilfældigt fordeler folk i og uden for ægteskaber. Men man kan sammenligne den enkelte med sig selv på forskellige tidspunkter i livet, og det er netop, hvad tyske forskere har gjort ved hjælp af data fra en kæmpe repræsentativ undersøgelse med mere end 40.000 deltagere.
Resultaterne af forskernes bestræbelser er endnu ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, men de foreløbige resultater er netop blevet offentliggjort i et arbejdspapir, og her ser det umiddelbart ud til, at man får en ekstra lykkeindsprøjtning i forbindelse med ægteskabet.
Der er også udfordringer forbundet med at sammenligne folk før og efter, de bliver gift.
Brylluppet er som oftest den foreløbige kulmination på en række lykkelige begivenheder, der for mange følger en fast drejebog: Man møder en kæreste, flytter sammen, får måske børn – tal fra 2016 viser, at kun en tredjedel af de førstegangsfødende kvinder i Danmark var gift – og derfor skal man tage højde for, at en del af den positive effekt, ægteskabet ser ud til at have, kan være resultatet af tidligere lykkelige begivenheder.
Men det kan forskerne i den tyske undersøgelse tage højde for, fordi man her stiller de samme tyskere en masse spørgsmål om deres liv hvert år, og derfor ved de, hvornår folk eksempelvis har oplevet et nyt parforhold, en fødsel, et bryllup eller en skilsmisse.
Derfor kan de også vise, at det ikke kun er ægteskabet, der gør os gladere. Hver gang, man tager et trin op ad parforholdstrappen, får man et skud lykke:
»Når folk oplever den her række af begivenheder, der er en del af det typiske livsmanuskript – man bliver kærester, flytter sammen, får børn og bliver gift – så ser de gradvist ud til at blive mere tilfredse med deres liv for hver ny begivenhed, de oplever,« forklarer Michael Krämer, der er postdoc ved institut for psykologi ved universitetet i Zürich og en af forfatterne til studiet.
Papir uden betydning
Tidligere forskning har peget på, at et ægteskab kan gøre folk mere lykkelige, fordi det skaber et seksuelt og følelsesmæssigt fællesskab. Samtidig kan det give social og følelsesmæssig støtte, økonomiske stordriftsfordele og adgang til partnerens sociale netværk. Alt sammen ting, som kan bidrage til et menneskes lykke.
Set i det lys kan det undre, at stadig færre i de seneste 50 år har valgt at få papir på hinanden. I Danmark er andelen faldet fra omkring halvdelen i begyndelsen af 1970erne til 36 procent i dag.
Ofrer det moderne menneske i tiltagende grad lykken for at jagte følelsen af uafhængighed?
Ikke nødvendigvis. For selvom ægteskabet ser ud til at give folk et ekstra skud lykke i en periode, så tyder meget på, at man kan få samme gevinster ved bare at være i et forpligtende papirløst parforhold.
Det er konklusionen i et studie, hvor forskere har sammenlignet folk i ægteskab med ugifte, der lever med deres kæreste, men har nogenlunde de samme sociale og økonomiske livsbetingelser og har haft omtrent de samme oplevelser i opvæksten.
»Vi har stillet spørgsmålet: Hvad ville der være sket, hvis dem, der bare bor sammen med deres kæreste, i stedet havde giftet sig?« forklarer Brienna Perelli-Harris.
Hun er professor i demografi ved University of Southampton og en af forfatterne til et studie, hvor man ved hjælp af data fra fire store undersøgelser fra Storbritannien, Norge, Tyskland og Australien har undersøgt gifte og samboendes »subjektive velvære« – det, vi andre kalder lykke.
Studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Demography, fokuserer på mennesker i 40erne, fordi mange på det tidspunkt vil have giftet sig første gang og ikke længere vil være påvirket af hvedebrødsdagenes flygtige lykkefølelse.
»Resultaterne viste sig at være ret komplekse, og der er nogle mindre forskelle på tværs af landene. Men bundlinjen er, at det ikke ser ud til, at det er ægteskab i sig selv, der gør folk lykkelige,« siger Brienna Perelli-Harris, som derfor mere ser ægteskabet som et symbol på lykke og succes.
Det er også værd at hæfte sig ved, at folks livstilfredshed stiger, allerede omkring et år før de bliver gift, forklarer Michael Krämer. Det kan skyldes beslutningen om at gifte sig, men kan også antyde, at det måske ikke kun er selve ægteskabet, der ændrer folks lykke, men i høj grad også omstændighederne omkring overgangen fra parforhold til ægteskab:
»Vendepunktet er nok ikke så meget den dag, man bliver gift – eller skilt for den sags skyld. Det kan måske mere handle om forandringer i ens sociale netværk, de ting, man laver i sit liv, eller ens økonomiske situation. Mange vil for eksempel føle en større grad af økonomisk tryghed, og de forandringer kan være ret vigtige for ens livstilfredshed,« siger Michael Krämer.
Første gang er lykkens gang
Men hvad så med singlerne, som parforholdenes lykke blomstrer på baggrund af? Ville de blive lykkeligere, hvis de fandt sig en mage?
Studiet af tyskerne viser, at den enkelte kan opleve et skud lykke, når de går fra at være alene til at få en kæreste. Men eftersom studiet ser på de store livsbegivenheder, kan det ikke fortælle os ret meget om dem, der bliver ved med at være single.
Ifølge Brienna Perelli-Harris er der mange studier, der viser, at folk, der er alene i lange perioder eller måske endda igennem hele livet, er tilbøjelige til at være mindre glade end folk i parforhold. Men både Perelli-Harris og Krämer gør opmærksom på, at det er vanskeligt at sige noget om gruppen af singler:
»Det er langtfra tilfældigt, hvilken slags mennesker der er single i lange perioder, eller som aldrig ender i et seriøst, forpligtende forhold,« siger Michael Krämer.
»Jeg tror, at de allerede eksisterende forskelle ofte er mere vigtige for, hvor glade eller mentalt sunde folk er, end hvorvidt de er i et parforhold eller ej.«
For de mennesker, der er i et parforhold, er billedet derimod ret tydeligt: Hver gang de binder sig tættere til hinanden, høster de et skud lykke.
Med tiden ser effekten af de lykkelige begivenheder ud til at aftage. Og så kan man ikke nødvendigvis bare få et nyt skud lykke med samme dosis ved at få sig en ny kæreste eller gifte sig igen:
»De her begivenheder i vores romantiske forhold og familieliv har ofte en større effekt de første par gange, vi oplever dem i løbet af vores livsforløb. For eksempel er effekten af ægteskab mere udtalt, første gang du gifter dig med en partner. Derudover ser vi tydeligt en form for tilpasning, hvor folk stadig kan have lidt øget livstilfredshed tre til fire år efter disse positive hændelser, men effekten er ikke så stor som i løbet af det første år, efter hændelsen er indtruffet,« siger Krämer.
Den positive effekt af ægteskabet ser ud til at toppe i det år, der følger brylluppet, men kan stadig spores mere end to år efter.
Er der en måde at forlænge den flygtige opblussen af lykke?
Her vender vi tilbage til Jenny Olson og hendes forsøg med fællesøkonomi. Ligesom det store tyske studie viste Olsons forsøg også, at brylluppets lykkerus havde det med gradvist at fordampe.
»En del skyldes måske, at alt er magisk på ens bryllupsdag, men som tiden går, begynder den magi langsomt at aftage. Så skal man i supermarkedet med sin partner i weekenden,« siger Jenny Olson.
»Det ser vi også i vores forsøg. Tilfredsheden med forholdet falder over tid i de grupper, hvor folk har opdelte konti eller bare gør, som de vil. Men vi kunne se, at de par, der efter lodtrækning blev bedt om at bruge en fælleskonto, var polstret mod det fald.«
Fælles pulje eller noget for noget?
Jenny Olson og hendes kolleger har en række mulige forklaringer. I eksperimentet kunne de se, at dem med en fælleskonto blev mere tilfredse med deres forhold til penge i parforholdet, og i en opfølgende undersøgelse kunne de også se, at der var en sammenhæng mellem delt økonomi og følelsen af at være på linje med ens partner i forhold til parrets økonomi.
Ifølge Olson gør den fælles konto parrenes økonomi mere transparent, og det gør det nok også lettere at tale sammen om, hvordan det er bedst at bruge sine penge.
Forskerne finder også en sammenhæng mellem fælleskonti og en særlig indstilling til parforholdet. Man kan enten have en »fællesskabsnorm« eller en »byttenorm« i sit parforhold, alt efter om man hjælper hinanden uden at forvente at få noget igen eller ej.
Folk med fælleskonti er mindre tilbøjelige til at svare, at de skal have noget til gengæld for deres bidrag til parforholdet:
»De føler i højere grad, at de har en fælles pulje af ressourcer, og at de er sammen om forholdet. De går ikke og fører regnskab med, hvad de hver især bidrager med, og det plejer også at hænge sammen med en større tilfredshed med ens parforhold,« siger Jenny Olson.
Det er ikke sikkert, at fællesøkonomi er lykken for alle.
Den gennemsigtighed, som i et harmonisk parforhold kan skabe en samhørighed, kan i et usundt forhold gøre det lettere at overvåge og kontrollere sin partner.
Samtidig gør Olson og kollegerne opmærksom på, at deltagerne i deres forsøg i udgangspunktet skulle være villige til at forsøge sig med fællesøkonomi – nogle typer mennesker egner sig måske slet ikke til at være bundet til sin partner på den måde.
»Men vi håber, at vores resultater i det mindste kan få folk til at tage snakken om det, før de står i kirken og siger ja til hinanden,« siger Jenny Olson.
Mon ikke snakken også kunne være aktuel for de mange par, der aldrig tager turen op ad kirkegulvet.
I hvert fald tyder meget på, at det ikke er ægteskabet i sig selv, der er afgørende, men vores villighed til at forpligte os og se på parforholdet som en holdsport – ikke bare som to individer, der tilfældigvis har fået børn og bor sammen.
Denne artikel var dagens udvalgte artikel i nyhedsbrevet Dagens Weekendavisen. Læs mere og tilmeld Dem nyhedsbrevet her.
