Fredag. Undercoverkriminelle i svensk politi, Netanyahu i sin karrieres sværeste dilemma og det vilde vesten på Rådhuspladsen. Her er …
Dagen ifølge Søren K. Villemoes
God eftermiddag!
Der er blevet talt meget om udlændingeordfører for Socialdemokratiet Frederik Vads efterhånden herostratiske »infiltrationstale«, som han leverede fra Folketingets talerstol for snart en måned siden. Her bekendtgjorde han blandt andet, at uddannelse og arbejde ikke i sig selv garanterer, at man er ordentligt integreret. Men måske mest kontroversiel var hans omtale af problemer i Sverige, hvor han fremhævede bandernes infiltration i diverse offentlige institutioner som et skrækscenarie, vi bør undgå.
Vad havde rod i sine rapporter og kom med en række faktuelt forkerte udtalelser, der fyldte en del i ugerne efter talen. Men nu er flere mediers fokus begyndt at rette sig mere mod, hvad der faktisk foregår på den anden side af Øresund. Og det er ikke ligefrem artige sager, der kommer til offentlighedens kendskab i disse dage.
Undercover som betjent
I går kunne Berlingske referere en historie i Dagens Nyheter, der har rystet svenskerne. To politikvinder er blevet afskediget, fordi de har haft nære relationer til bandemiljøet. Den ene af disse to kom fra en kriminel klan og var blevet bedt af sin familie om at blive betjent, så hun kunne hjælpe klanen indefra i ordensmagten. Dette er mere eller mindre plottet i Martin Scorseses Oscar-vindende film The Departed fra 2006 om organiseret kriminalitet i Boston.

Den anden kvindelige betjent skulle have været i et forhold med en af Sveriges mest eftersøgte mænd, bandelederen Ismail Abdo også kalder »Jordbærret«. Han er leder af det berygtede Foxtrot-netværk, som står bag adskillige skuddrab, eksplosioner og ikke mindst omfattende narkokriminalitet i Sverige. Abdo menes i dag at befinde sig i Tyrkiet.
Mindst 30 svenske politiansatte er de seneste år blevet afskediget, fordi man har vurderet, at de kunne udgøre en sikkerhedsrisiko. Ifølge Dagens Nyheter er der i 14 af disse sager »stærke beviser« og endda domme, der underbygger, at folk i politiet har lækket oplysninger til bandekriminelle.
Netanyahus kroniske hovedpine
Som nævnt tidligere på ugen står Israels premierminister i skrivende stund i sin karrieres sværeste dilemma, der potentielt kan koste ham jobbet. Nu skal man være forsigtig med at afskrive Netanyahu, der har vist sig ualmindelig overlevelsesdygtig i israelsk politik, men der er generel enighed blandt analytikere om, at det er en historisk svær situation, han nu befinder sig i.
Kort sagt skal han vælge, om han vil invadere Rafah, der er Hamas’ sidste store bastion i Gaza, eller om han i stedet skal indgå en våbenhvile til gengæld for udlevering af en række af de gidsler, der blev taget til fange 7. oktober. Nu er det fortsat højst uklart, om Hamas overhovedet er imødekommende over for en aftale. De seneste rapporter antyder, at de måske er villige. Det kan også være, at de blot trækker tiden. Men hvis Netanyahu går med til en sådan aftale med Hamas, vil hans regerings højreradikale koalititionspartnere med stor sandsynlighed træde ud af regeringen og fjerne deres støtte. I så fald vil regeringen falde.

Hvis Netanyahu vælger at afvise en gidselaftale og i stedet invadere Rafah, vil oppositionslederne Benny Gantz og Gadi Eisenkot sandsynligvis forlade den nuværende samlingsregering, der opstod efter angrebet 7. oktober. Landet vil i så fald formentlig vende tilbage til den splittelse og de massedemonstrationer, der prægede Israel op til angrebet. Det vil også forværre forholdet til USA, hvor man bekymrer sig om de humanitære konsekvenser af en invasion. Som Jerusalem Post skriver i deres leder i dag: »Det er den slags beslutninger, der viser en nations etiske standarder, og som ikke kun vil gå over i historien, men også sende et budskab, der vil give genlyd globalt.« Store ord.
Wild west i JP/Politikens Hus
Ugens skøre mediehistorie har handlet om grådighed og sortsnak i toppen af JP/Politikens Hus. Formand for Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl, fik i februar udbetalt 2,1 millioner kroner i gave af fonden på sin 75-års fødselsdag. Det er en tradition at give formanden dette, når han eller hun fylder 75 år og dermed går på pension. Men Ejbøl gik trods millionerne og alderen ikke på pension.

Det har vakt forargelse, særligt fordi pengene blev udbetalt lige efter en stor fyringsrunde på Jyllands-Posten. I løbet af ugen har Ejbøl affejet enhver kritik. »Tror du, det er wild west, det her? Alt er efter reglerne,« lød hans svar eksempelvis til Politiken onsdag, da han blev spurgt om udbetalingen. Men i går valgte Ejbøl så at tilbagebetale beløbet efter samråd med en advokat. Det viste sig nemlig, at det måske ikke var helt efter reglerne alligevel.
God weekend!
Venlig hilsen
Søren K. Villemoes
Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.
Del:
