Mobiltelefoner, varme drikke, rødt kød, glyfosat og nu sødestoffet aspartam. WHOs kræftagentur IARC har for vane at se på en ny kræftrisiko, hver gang befolkningen har glemt, hvem de er.
Den 14. juli blev aspartam således vurderet som muligvis kræftfremkaldende. Hvad betyder det? spurgte journalisterne eksperterne, som alle svarede, at det i hvert fald betyder, at vi ikke skal være bange for sukkersubstitutten.
Udmeldelsen fra IARC om aspartam var så nyhedsfattig, som den kunne blive. Der er ikke kommet ny viden om stoffet, og anbefalingen om at indtage maksimalt 40 milligram aspartam pr. kilo kropsvægt om dagen er stadig den samme. Det svarer til 9-14 kunstigt sødede dåsesodavand om dagen for en person på 70 kilo. For at blive syg af stoffet skal man derimod drikke sig ihjel med over tusind dåser dagligt.
Hver gang IARC vurderer et nyt stof, er forløbet det samme. Agenturet skriver, at et eller andet hverdagsprodukt måske, muligvis, bob bob, på en dårlig dag kan være kræftfremkaldende. Efter at bomben er detoneret, går kræftlæger så i gang med at berolige: Jo, du kan godt tale i mobiltelefon uden at få en hjernetumor. Nej, rødt kød er ikke lige så farligt som rygning.
IARC har fire kategorier for, hvor sandsynligt det er, at et stof er kræftfremkaldende for mennesker. Fra en mistanke, der ikke kan bekræftes på grund af manglende dokumentation (gruppe 3), til decideret kræftfremkaldende (gruppe 1). Derimellem er grupperne muligvis (gruppe 2B) og sandsynligvis (gruppe 2A) kræftfremkaldende for mennesker.
Men hvad så med de stoffer, som ikke er kræftfremkaldende? De findes ikke. IARC havde ganske vist en gruppe 4 – sandsynligvis ikke kræftfremkaldende. Den indeholdt ét stof, caprolactam (brugt i nylonindustrien). Gruppe 4 blev dog nedlagt i 2019, og caprolactam flyttet til gruppe 3.
Aspartam er i gruppe 2B sammen med Aloe vera-blade, asiatisk syltede grøntsager og benzin.
IARC vurderer ikke risici, men kun om et stof kan fremkalde kræft, hvis forsøgsdyr stopfodres med det. Det er nyttig viden for forskere, men ikke for de handlende i brugsen. Og selvom kategorierne giver mening til intern brug, skræmmer de, hver gang de bliver brugt eksternt.
Der er således ikke nogen pæn måde at sige det på: IARC er en kommunikativ katastrofe.
WHOs chef for ernæring, Francesco Branca, udstillede problemet, da han til en pressekonference ikke kunne/ville svare på, om det er bedst at drikke cola med sukker eller sødestof. Et ellers legitimt spørgsmål til, hvordan forbrugerne skal afveje to former for risici. I stedet gav han et råd: Drik vand.
