Som Troels Trier sang midt i 80erne: Der var ikke nogen forurening, dengang far var dreng. Og der var ikke noget, der hed miljø. Man smed bare alt sit affald i en sø. Og grundvand var der heller ikke noget, der hed. Hvis man havde noget giftigt, blev det bare gravet ned.

Et par år inden havde Shu-di-dua sunget, at der var sket en forurening af den ydre atmosfære. Og: »Ud for Villa Cheminova ruller tromlerne i land.« Det kan man da kalde musik med samfundssatirisk brod.