Postcorona. Sverige klarede sig lige så godt som resten af Norden under pandemien, når det gælder levealder.

Tegnells sejr

»Sig mig, hvad du mener om Sverige, så skal jeg sige dig, hvor du står politisk.« Det er en maksime, der har holdt sig ganske godt i alle efterkrigsårene. I store dele af verden har Sverige, som alt for mange ganske vist har forvekslet med hele Skandinavien, været enten et velfærdsstatsligt fyrtårn eller det socialistiske helvedes forgård.

»Se, hvad der skete i Sverige i nat,« udtalte Donald Trump engang. »Svenskerne har problemer, som de aldrig troede var mulige.« Hvad der var sket i Sverige i nattens løb, stod hen i det uvisse, men at det var forfærdeligt, var der ingen tvivl om.

Under coronapandemien fik Sverige en ny svensk berømthed ved navn Anders Tegnell, der næsten blev lige så internationalt kendt, som Olof Palme var i sin tid. Tegnell blev synonym med Sverige. »Sig mig, hvad du mener om Anders Tegnell, så skal jeg sige dig, hvor du står politisk,« kunne man så sige.

Tegnell selv forstod ikke al den opmærksomhed, som han og Sverige blev genstand for. Han var jo svensker, og han havde fulgt den strategi, som verdens sundhedsmyndigheder var blevet enige om, det vil sige gradvis flokimmunitet og en jævn smittekurve. »Man skulle tro, verden var blevet forrykt,« sagde han senere om foråret 2020.

Men Sverige var anderledes. I november 2021 rejste undertegnede til Stockholm for at deltage i en dokumentar i Sveriges Radio. Det var min første rejse ud af Norge, efter at virussen havde holdt sit indtog. Jeg kendte kun to nordmænd, der havde haft covid-19, en god ven, som blev smittet med deltavarianten, før vaccinen kom, og som desværre endnu ikke er helt rask, og min læge-ekskone, som havde fået en tidlig vaccine og knap nok mærkede, at hun var blevet smittet med deltavarianten.

I Stockholm havde alle, jeg spurgte, haft covid-19, og ingen – absolut ingen – var kritisk indstillet til den svenske strategi. Tegnell var en helt, punktum. Der var ikke et mundbind at se i hele byen. Jeg skal gerne indrømme, at mine dage i Stockholm var de første efter pandemiens begyndelse, hvor jeg oplevede en slags helt normal frihed.

Da jeg kom hjem fra Stockholm og landede i Oslos lufthavn, havde politiet overtaget udenrigsterminalen. Alle rejsende uden norsk pas blev vinket til side og testet. Omikronvarianten var på vej til Europa. Nogle timer senere fremkom der alligevel massesmitte på en restaurant under en julefrokost i Oslo. For en gangs skyld var det ikke Sverige, som de internationale medier var interesseret i. »A Christmas party in Oslo becomes an Omicron-spreading event,« var overskriften i The New York Times, som den dag ikke omtalte Tegnell med et ord. Norge blev det første vestlige land, hvor man oplevede massesmitte med omikronvarianten.

En slags facit

I dag taler vi ikke længere om, hvad vi dengang mente om myndighedernes coronastrategier. Det er for ubehageligt at rippe op i den diskussion. Men nu har vi i det mindste fået en slags facit for, hvad der var den bedste strategi. Et stort fællesarbejde fra en række af verdens førende forskningsinstitutioner og universiteter er blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature Human Behaviour. Titlen er ligetil: Life expectancy changes since covid-19. Forskerne har set på udviklingen i levealderen i 29 lande under pandemien, først og fremmest Europa plus USA og Chile, og gennemgået en stor mængde forskningsstudier fra alle disse forskellige lande.

En svaghed ved undersøgelsen er, at tallene kun er ført frem til 31. december 2021. Langt de fleste, som er døde af eller med covid-19 i Norge og Danmark, er døde i 2022. Norge har haft en klar overdødelighed i 2022. Undersøgelsen får altså ikke de dødsfald med, som på grund af coronatiltag er »udskudt« i tid. Men i alle 29 lande var flertallet blevet vaccineret eller havde fået tilbud om vaccine i 2021. Et sted må man trække en grænse, og 31. december 2021 er vel en naturlig sådan.

Så hvilke lande klarede sig bedst, hvem havde den bedste udvikling i dødeligheden under covid-19? Svaret kan ikke overraske nogen, som har fulgt med. Svaret er: de nordiske lande. Alle de nordiske lande. Ja, også Sverige. Sverige havde faktisk en bedre udvikling i levealder end Danmark. Norge klarede sig bedst.

Nu skal det igen siges, at undersøgelsen kun omfatter en forholdsvis kort periode. At se på korte, afgrænsede perioder kan føre til noget, som forskerne kalder støj. Tre år giver større usikkerhed end 30, men det er en kendsgerning, at undersøgelsen viser samme tendens som stort set altid: Norden klarer sig godt, hvad angår stigende levealder. I USA og Storbritannien har tendensen med konstant stigende levealder været svingende i de seneste 20 år, men de nordiske velfærdsstater og deres sundhedsvæsen kan stadig tilbyde gode liv.

Vi kan se på de konkrete tal: Hvem klarede sig dårligst, hvem fik størst tilbagegang i levealder mellem 2019 og 2021? Alle 29 lande fik en tilbagegang i levealder med undtagelse af Sverige, Danmark og Finland, hvor levealderen stod helt stille, samt Norge, hvor den blev forlænget med to måneder.

Værst var udviklingen i Bulgarien. Her gik levealderen ned med hele 43 måneder fra 2019 til 2021. Derefter kommer Slovakiet med en tilbagegang på 33 måneder. På tredjepladsen blandt de dårligste finder vi det land i verden, som suverænt bruger flest penge på sundhed, både absolut og målt i bnp, nemlig USA. Her gik levealderen ned med over to år, nærmere betegnet 28 måneder.

I middelgruppen ligger lande som Portugal og Østrig, hvor levealderen gik ned med otte måneder. Og hvordan gik det i Italien, det land, som kan siges at have fremkaldt restriktioner i hele den vestlige verden bortset fra Sverige? Her gik levealderen tilbage med syv måneder, langt bedre end gennemsnittet og lidt bedre end middelværdien.

På basis af forskellige parametre – såsom hvor mange der er vaccinerede, og hvor mange der er blevet indlagt på hospital – forventer forskerne, at levealderen i Vesteuropa vil blive ved med at stige i årene efter pandemien, og det er jo godt nyt. Dog mener de også, at levealderen fortsat vil gå ned i USA, der som bekendt også trækkes med en hel stribe problemer, der ikke er relateret til covid-19.

Sverige slog Danmark

Så hvordan kunne Sverige slå Danmark, hvad angår levealderen? Alle ved jo, at der døde langt flere af covid-19 i Sverige end i Danmark. Det er rigtigt, og på det punkt kan man ikke frifinde Sverige. Det er vigtigt at huske, at undersøgelsen sammenligner tre år med hinanden, og at vi altså ikke taler om en gennemsnitlig levealder i de pågældende tre år.

Man kommer ikke udenom, at Sverige havde en klart højere dødelighed i 2020 end for eksempel Danmark. Sverige klarede sig betydeligt bedre end gennemsnittet i de 29 undersøgte lande i 2020, men langt dårligere end sine nordiske naboer.

Vi kan citere et langt afsnit for dem, der ikke brød sig om Tegnell og den svenske strategi:

»Det er væsentligt at huske, at i de lande, som lå tæt på et før-pandemisk niveau for levealder i 2021, var der allerede sket betydelige skader. Dette er særligt relevant for Sverige, som oplevede før-pandemiske niveauer for levealder i 2021, men som til forskel fra sine skandinaviske naboer led et betydeligt tab i levealder i 2020. Når en periodisk høj dødelighed går over, og levealderen som følge deraf vender tilbage til det normale niveau, kan de leveår, der er gået tabt i perioderne med forhøjet dødelighed og faldende levealder, ikke genvindes.«

I Norge havde vi en permanent coronakommission under hele pandemien, det såkaldte Holden-udvalg, som regnede på omkostninger og gevinster ved de forskellige coronatiltag, og som også satte en værdi på den levealder, der ikke gik tabt. En undersøgelse for kommissionen blev ledet af økonomen Pål Sletten, som er chef for det norske nationalregnskab. Undersøgelsen indbefatter en sammenligning af den økonomiske udvikling i Norge, Danmark og Sverige med resten af verden. Skandinavien inklusive Sverige klarede sig klart bedst i verden økonomisk under pandemien. Slettens arbejde er før blevet omtalt i Weekendavisen.

»Undersøgelsen viser endnu en gang, at de skandinaviske lande ofte får overraskende ens resultater, også når de tilsyneladende træffer forskellige valg. Men det er samtidig muligt, at den svenske coronastrategi på længere sigt ikke var så meget anderledes end de initiativer, der blev gennemført i Norge og Danmark. Den svenske coronakommission har skrevet om dette emne og påpeget, at Sverige i løbet af et års tid indførte nogenlunde de samme restriktioner som i Norge og Danmark, men at der ikke blev talt så højt om det. Det bør man holde sig for øje, når man diskuterer resultaterne både inden for sygdom og andre forhold,« siger Pål Sletten til Weekendavisen om artiklen i Nature Human Behaviour.

Tørt krudt

En ofte fremført påstand i diskussioner om, hvorfor Sverige havde så høj dødelighed i 2020, er, at Sverige havde en lavere dødelighed end nabolandene i 2019 – Sverige havde mere såkaldt dry tinder, tørt krudt, der kunne blusse op, når en ny virus dukkede op. Forfatterne af undersøgelsen i Nature Human Behaviour har ikke meget tilovers for denne påstand og henviser til undersøgelsen »High excess deaths in Sweden during the first wave of covid-19: Policy deficiences or ’dry tinder’?« fra marts 2022, offentliggjort i Scandinavian Journal of Public Health.

Forfatterne af denne undersøgelse har sammenlignet dødeligheden i Danmark og Sverige fra 2007 til og med 2020. De finder, at dødeligheden var lavere end normalt i både Sverige og Danmark i 2019 og frem til coronaudbruddet i 2020. Men så kommer pointen:

»’Tørt krudt’ kan kun forklare en lille brøkdel af den forøgede svenske dødelighed. Risikoen for at dø under den første covid-19-bølge steg betragteligt for svenske kvinder over 85, men kun i ringere grad for danske kvinder over 85. Forskellen i risiko for at dø er sandsynligvis snarere et resultat af forskellen på, hvordan Sverige og Danmark organiserer omsorg og plejehjem for ældre, kombineret med en mindre succesfuld svensk strategi for beskyttelsen af ældre.«

Dog rummer undersøgelsen i Nature Human Behaviour en tydelig påvisning af, hvorfor Sverige ikke endte højt oppe på et helt andet sted end resten af Norden. Jo, der var en højere dødelighed i Sverige i 2020 end i resten af Norden, men i det år havde man også i Sverige en lavere nedgang i levealderen end i de fleste andre lande i undersøgelsen. Og i 2021 klarede Sverige sig lige så godt eller bedre end de andre nordiske lande. Det forklarer forfatterne med, at Sverige fik en drastisk reduktion af dødsfald hos personer over 60 år. Men som forfatterne af denne undersøgelse også skriver: De tabte leveår i Sverige får man aldrig igen.

På den anden side undgik man i Sverige at lukke folkeskolerne, man lukkede kun delvis gymnasierne, og man indførte ikke hjemmeundervisning i grundskolen. En række undersøgelser fra forskellige lande påviser et stort læringstab under coronapandemien. En ny undersøgelse fra International Journal of Educational Research har en simpel titel: »No learning loss in Sweden during the pandemic: Evidence from primary school reading assessments.« Denne undersøgelse viser også, at børn fra hjem med problemer ikke fik noget læringstab.

Coronakommissioner fra både Sverige, Danmark og Norge er enige om, at der var alt for få evidensbaserede initiativer under pandemien. Det er nok ikke sandsynligt, at ret mange vil ændre mening om, hvad det var fornuftigt at gøre under pandemien. Men vi kan måske håbe på, at vi har lært noget til næste gang. Det er en uomtvistelig kendsgerning, at Norden kom igennem pandemien og ud på den anden side med færrest mistede leveår og bedst økonomi. Norden er stadig et velsignet sted i verden.

Oversat af Claus Bech.