Sådan ser man typisk ud, hvis man er en af dem, der drikker mere end anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen: mand, ældre end 55 og med en lang videregående uddannelse. Mærkater, som man ikke kan sætte på Natalie Heitmann Nielsen. Hun er 18 og til gymnasiefest på Svendborg Gymnasium. Fester som denne ville se markant anderledes ud, hvis der ikke måtte sælges alkohol. Og sådan vil det være, hvis regeringens forslag om at forbyde salg af alkohol til unge under 18 bliver til lov. Eleverne er sikre på, at der ikke vil dukke ret mange op til festerne, hvis der ikke bliver skænket alkohol.
»Det ville være ærgerligt, for vi kan godt styre det,« siger Natalie Heitmann Nielsen.
Fake news
I hækbølgen på Sundhedsprofilen 2021 fremlagde regeringen den 15. marts et udspil til en sundhedsreform. Gør Danmark Sundere. Et af forslagene i udspillet er at forbyde salget af alkohol til unge under 18. Sundhedsminister Magnus Heunicke bebudede et opgør med de unges drukkultur.
»Når man starter på en ungdomsuddannelse, skal man kaste sig ud i en meget vild alkoholkultur,« sagde ministeren.
Men passer det egentlig? Står det så slemt til med danske unge? Alkoholkulturen, som han vil tage et opgør med, er allerede på vej i mindre drikfældig retning, viser Sundhedsprofilen. Andelen af unge, der drikker mere end fem genstande om ugen, er halveret siden 2010. Faldet er en smule mindre, når det gælder unges såkaldte binge-drinking, hvor man drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed.
Maria Herold, forsker i unge og alkohol ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, mener, at Heunickes forslag giver god mening i folkesundhedsperspektiv, men at man må gå til sagen med noget større nuance. I et socialt perspektiv fungerer alkohol nemlig som et socialt bindemiddel. Gymnasiefesterne er i sig selv inkluderende, da alle er inviteret. Et forbud kan have den effekt, at drikkeriet flytter væk fra de trygge rammer på et gymnasium.
»Så ville det måske foregå på gader og i parker. Er det noget, vi ønsker,« spørger Maria Herold.
Heunicke sagde også forleden, at hospitalerne oversvømmes med unge, der har fået alt for meget at drikke. Men er det sandt?
Poul Henning Madsen, ledende overlæge på akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital, efterspørger en definition på at være »oversvømmet«. Han fortæller, at akutmodtagelsen uden problemer kan håndtere mængden af alkoholforgiftede unge, og at antallet har været stabilt de seneste fem år.
»Vi ser en eller to hver weekend,« siger han.
Forslaget har også mødt kritik på Christiansborg. Sundhedsordfører fra Dansk Folkeparti Jens Henrik Thulesen Dahl har kaldt sundhedsministerens billede af en fordrukken ungdom for »fake news«.
En nærlæsning af Sundhedsprofilen viser samtidig, at især den ældre del af befolkningen drikker mere end anbefalet. Det har fået formanden for sundhedsministerens eget ungdomsparti, Frederik Vad Nielsen, til at spørge, om vi også burde indføre rødvinsrationering for pensionister. Vad mener, at regeringens forslag er et udtryk for formynderi.
Forbud og restriktioner
At Heunickes udsagn skulle være »fake news«, kan gymnasieeleverne til dels bekræfte. Som flere andre denne fredag aften på Svendborg Gymnasium har dårlige erfaringer bevirket, at Natalie Heitmann Nielsen ikke mener, at det er sjovt at drikke for meget. Men i moderate mængder er alkohol stadig med til at gøre gymnasiefesterne til et af årets højdepunkter.
»Min personlighed bliver forstærket med 120 kilometer i timen,« siger hun.
De unge her i Svendborg forklarer desuden, at de ønsker at udnytte den genvundne restriktionsfrihed efter en langstrakt, isolerende pandemi. De vil gerne leve lidt. Det frustrerer dem, at deres formative år bliver mødt med forbud. Ikke fordi de ikke kan se den åbenlyse sundhedsskadelige effekt af alkohol, men fordi de føler, at livet er fuldt af forbud og restriktioner, som gør det sværere at strække ben og prøve grænser af.
En ung kvinde drikker en tår af sit plastickrus. Breezeren bliver til ordene:
»Lad os for helvede leve lidt.«
