Overbelægningen på de psykiatriske afsnit er nu så stor, at patienterne må kæmpe om pladserne. På Aarhus Universitetshospital i Skejby bruger man dobbeltstuer og mødelokaler for at få plads til alle.

Efter skyderiet i Fields er debatten om en afkræftet psykiatri tiltaget. Ikke alene var den formodede gerningsmand kendt af psykiatrien. Han skulle også fængsles i surrogat på en psykiatrisk afdeling efter skyderiet, men der var ingen ledige pladser. En bred stribe af partier i Folketinget har bedt sundhedsminister Magnus Heunicke at fremrykke de udskudte psykiatriforhandlinger til starten af august. Et af regeringens valgløfter var en tiårsplan for psykiatrien.

»Hvis det kan forbedre chancerne for at lande en bred aftale, og hvis det kan lade sig gøre, så lad os gøre det,« sagde Magnus Heunicke til TV 2.

For at komme sig skal psykiatriske patienter ligge på en enestue. Det lader sig ikke gøre for tiden, til stor fare for patienternes behandling. Sidst 46-årige Pia S. Mikkelsen var indlagt, var det på en dobbeltstue. Denne gang frygter hun, at det kommer til at ske igen.

»Det er modbydeligt. Jeg udskriver mig selv, hvis jeg kommer på dobbeltstue,« siger hun.

Forholdene under en indlæggelse er livsvigtige. Danmark er det OECD-land, hvor flest indlagte patienter med en psykisk diagnose begår selvmord. Tallet er fem gange højere end i Norge. Indlæggelsestiden på de psykiatriske afdelinger er kort, men det skyldes ikke, at folk bliver raske, viser en analyse fra Sundhedsdatastyrelsen. Det skyldes, at patienter bliver udskrevet for tidligt. I Region Midtjylland bliver hver tredje psykiatriske patient genindlagt inden for 30 dage.

Overbelægningen er også en del af forklaringen, når der bruges tvang i psykiatrien. Ifølge psykiatriloven må tvang ellers kun anvendes, når alt andet er forsøgt. Sådan forholder det sig bare ikke i Aarhus. En intern undersøgelse viste, at personalet mente, at op mod 80 procent af al tvang skyldes ressourcemangel og ikke voldsomme patienter.

For lægerne er der to muligheder: Enten bliver Pia S. Mikkelsen udskrevet for tidligt, med selvmordstanker og uden en grundig vurdering af, om hun kan klare at komme hjem. Eller også skal hun tvangstilbageholdes. Men for Pia S. Mikkelsen er valget nemt. Hellere selvmordstanker derhjemme end på en dobbeltstue i Skejby.

På Aarhus Universitetshospital fortæller lægerne, at andre patienter klynger sig til senge i frygt for, at den er væk, hvis man skal hjem på weekend, eller at man bliver indlagt i et rum beregnet som mødelokale. I en kamp for at finde pladser i det psykiatriske system må personale og patienter gøre krumspring, lyder det.

Frygt for dobbeltstuer

En dansk undersøgelse har vist, at indlagte på enestuer helbredes hurtigere. Den understøttes af udenlandske studier, der viser, at patienter på enestuer føler sig mere i kontrol. Det genkender professor ved Region Hovedstadens Psykiatri Poul Videbech

»Indlagte har brug for ro og privatliv for at komme sig. Det kan også være utrygt at ligge ved siden af en, som er sindssyg,« siger han. Mange psykiske sygdomme er netop karakteriseret ved kontroltab.

Enestuer var også planen, da Aarhus Universitetshospital flyttede lokaler fra Risskov til Skejby i 2018. Alle de psykiatriske sengeafsnit er bygget med udelukkende enestuer, 24 på hver. Selv brandmyndigheder har kun godkendt afdelingerne til 24 patienter – så snart der er indlagt en patient for meget, skal en fra personalet konstant cirkulere rundt på afsnittet på udkig efter brand. Det er ikke kun i Skejby, at man udelukkende bygger enestuer. Sådan er det på alle nybyggede hospitaler i landet.

Alt er i nuancer af lyserødt og boltet fast på det afsnit, hvor Pia S. Mikkelsen er indlagt. Hun låser op til sin enestue og skynder sig at fjerne det værste rod væk. I vindueskarmen står roser fra hendes mor og en halvtom bøtte sukkerfrie lakridspastiller.

{embedded type="node/bondquotes" id="51442"}

Hun er det, lægerne kalder skizoaffektiv. Forsimplet er det en kombination af skizofreni og bipolar lidelse. Hun hører både stemmer og er depressiv.

»Der er ingen, der kan lide dig. Du har ikke noget at leve for. Det er bedst, du er død,« siger stemmerne under hendes krøllede hår.

De er begyndt at råbe særligt højt på grund af en beboer på Pias bosted. Hun synes, at beboeren er meget ubehagelig. Selvmordstankerne er skyld i, at Pia S. Mikkelsen blev indlagt på afdelingen for ti dage siden. Men hun frygter hele tiden at blive sendt på en dobbeltstue.

»Hver gang personalet vil tale med mig, er jeg bange,« siger Pia og ser flygtigt på lægen med korslagte arme i stolen ved siden af hende.

{embedded type="node/node_image" id="51441" width="half_width" align="left"}

Sidst hun var på dobbeltstue, løb den anden patient nøgen rundt og bankede hele tiden på toiletdøren, når Pia var derude. Pia vil helst leve tilbagetrukket med mandala-malebøger og musik.

»Jeg får det psykisk værre på en dobbeltstue. Jeg kan ikke tage imod min behandling,« siger hun.

Vi kigger ind på en dobbeltstue, som egentlig er en enestue med en ekstra seng. Illusionen om et privatliv skabes af en lille foldevæg, der ikke er højere, end at man kan kigge over den, når man står op.

Overlæge Simon Hjerrild siger, at tanken oprindeligt var, at dobbeltstuerne skulle bruges, hvis der opstod et akut behov for sengepladser. Det akutte behov er der bare hver eneste dag.

»Forestil dig at dele hotelværelse med en, man slet ikke kender, mens man er i et af sit livs mest pinefulde øjeblikke,« siger Simon Hjerrild.

Pia S. Mikkelsen låser sin stue efter sig. Hun har taget sin røde regnjakke på og hovedtelefonerne i. De fyldes om lidt med Britney Spears og Shu-bi-dua, mens hun trækker lidt frisk luft.

Orlov og mødelokale

Som et led i behandlingen bliver patienter sendt hjem på orlov. Man er nødt til at trykteste, om det er muligt at være derhjemme, inden man slipper patienten helt, forklarer Simon Hjerrild. Sikkerheden ligger i, at der står en tom seng på afdelingen, man kan vende tilbage til, hvis det ikke går at være hjemme. Men personalet er nødt til at bede patienten pakke sine ting, for der kan være behov for sengen til en anden, og så har man to indlagte i samme enkeltseng.

»Selvfølgelig siger folk nej til at komme på orlov, hvis de kan miste deres seng,« siger Simon Hjerrild.

Det afhjælper ikke på pladsproblemerne, at patienter bliver i deres seng af frygt for at miste den. Det gavner heller ikke patienten at sige nej til næste skridt i behandlingen. En beslutning, alle taber ved, fortsætter han.

Det nyeste krumspring er den 27. seng; et mødelokale ommøbleret til en stue, som folk på etagen ovenover kan se direkte ned i. »Man kan komme til at ligge ugevis i et lokale uden badeværelse. Jeg ved ikke, hvor de går på toilet. Bruger de personaletoilettet,« spørger Simon Hjerrild.

Hverken patienter eller personale bryder sig om dobbeltstuer, orlovssenge eller mødelokaler. Patienterne føler sig glemte, og der er ikke normeret personale til mere end de 24 enestuer.

Formanden for Psykiatri- og socialudvalget i Region Midtjylland, Jacob Klærke (SF), kalder dobbeltstuer en nødløsning.

»Det er på ingen måde en optimal løsning. Når valget står mellem at udskrive en allerede indlagt patient for at få plads til en ny patient og at have to på en stue, er dobbeltstuen den bedste af to dårlige løsninger,« siger han.

Han mener, at psykiatrien i Region Midtjylland har alt for få sengepladser. Når belægningsprocenten i gennemsnit er et sted mellem 99 og 100 procent, kan han ikke reelt sige, hvor mange ekstra senge der er behov for. Overbelægningen vil stadig være et problem de næste år.

»Vi er i gang med at bygge flere pladser i Horsens, men byggeriet har været forsinket ad flere omgange. I Aarhus vil vi begynde at udbygge retspsykiatrien med 16 pladser, som kan aflaste de andre afdelinger.«

– Er det realistisk at løse pladsproblemerne?

»Det er ikke realistisk inden for det næste år. Byggeriet i Horsens står i 2023. I Aarhus er planen, at de nye pladser i retspsykiatrien tages i brug i 2024.«

{embedded type="node/custom_code_html" id="48233"}

Jesper Lesager

Forsvundne advarsler