De nye supersygehuse skal være fundamentet i det fremtidige danske sundhedssystem: kæmpestore og højt specialiserede hospitaler, som skal bringe sundhedssystemet ud af den tiltagende krise, hvor patienter ligger på gangene, ventelisterne er lange, og hvor man ikke kan skaffe personale nok. Problemerne i sundhedsvæsenet er så betydelige, at regeringen i februar måtte vedtage en akutpakke som plaster på et styrtblødende sår.

Men det kan være lidt svært at fæstne sit håb til de nye fysiske rammer. De 16 hospitalsbyggerier, som blev vedtaget i 2009, er nu samlet set 40 år forsinket. De er blevet langt dyrere, og problemer dukker fortsat op.

Bare i løbet af den seneste måned er det kommet frem, at supersygehuset i Hillerød nu vil overskride budgettet med 43 procent. Første patient skulle rulles ind på en stue på det firkløverformede hospital i 2020. Nu håber man, det sker i 2026. Det fremgår af en årlig rapportering fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra midten af februar.

Også i Aalborg er det kommende supersygehus i problemer. Den 8. marts beskrev Nordjyske, hvordan vand trænger ind gennem byggeriets vægge 110 steder, og nu vokser der mos ud af murværket, fortæller dr.dk. Der blev sågar fundet vandpytter på intensivstuerne. Det er langtfra den første byggeskandale, der rammer sygehuset i Aalborg, som blandt andet også har ødelagte rør i kilometervis og fejl i elinstallationerne. Planen var, at det skulle åbne i 2020. Også den plan er udskudt i seks år.

Bedre går det ikke i Odense, hvor der i februar blev fundet skimmelsvamp i flere end 400 rum i hospitalsbyggeriet. Blandt andet fordi 33.000 kvadratmeter tag var lagt forkert. Sidenhen er 75.000 kvadratmeter facade også begyndt at skalle af. Supersygehuset i Odense er også forsinket med seks år.

»Det er ikke kun en dårlig tagdækker, der er skyld i det hele,« siger Jan Karlshøj, sektionsleder på DTU Construct. Problemerne er mere fundamentale. Sygehusbyggerierne skulle koste det, der i dag svarer til 53 milliarder kroner. Seks sygehuse skulles bygges fra bunden, og ti tilbygninger skulle påsættes eksisterende hospitaler. Kun tre af de 16 stod klar til tiden, blot seks byggerier holder budgettet. Det er gået mest galt med nybyggerierne.

»Politikerne kan være glade for, at sygehusene bliver rejst, rådgiverne får penge, entreprenørerne får penge,« siger Karlshøj. »Det er samfundet, der bliver taberen.«

Forsinkelser og fordyrelser

Karlshøj har tidligere været på indersiden af et af byggerierne. Han har været ansat som rådgiver i Rambøll og været med til at udbygge sygehuset i Skejby for snart 15 år siden. På DTU er sygehusene blevet en del af hans forskningsfelt.

Forsinkelser vil i sig selv få problemerne til at ophobe sig, lyder det fra Karlshøj. Hvis ikke byggeriet i Aalborg var forsinket, ville rørene ikke korrodere og vandet måske være fordampet, inden det trængte ud gennem væggene, fordi der havde været varme i bygningen. Der havde også været tagrender til at lede vandet væk. Ifølge Karlshøj er byggefejlene en slags dominobrikker. En forsinkelse fører til en fejl, som bliver til endnu en forsinkelse.

Det ville ideelt set være klogere ikke at bygge sygehusene samtidig. De er nemlig alle prototyper. Bygninger, som ikke er bygget før. Det skaber uvægerligt uforudsete udfordringer, som man til en vis grad kun ville lave én gang, hvis man havde bygget tidsforskudt og lært af fejlene. Men det har ikke været politisk muligt, mener Karlshøj.

»Man kan jo ikke leve med, at Aalborg får et supersygehus før Region Sjælland. Hvis der er en, der dør i Region Sjælland, fordi man ikke havde et supersygehus, mens man har et supersygehus i Aalborg, vil det utvivlsomt give problemer,« siger han.

Ifølge Karlshøj har projekterne været underfinansierede, og tidsplanerne har været for optimistiske fra start. Og det burde ikke komme som en overraskelse for nogen.

»Alle, der ved noget om store projekter, vil sige, at det ikke kunne lade sig gøre, men der har bare været et politisk behov for, at det kunne lade sig gøre hurtigt,« siger Karlshøj.

Supersygehusene i Aalborg, Hillerød og Odense er alle forsinket med seks år. Forsinkelsen er næsten lige så lang som den planlagte byggetid. Det betyder ekstraregninger, som er mere eller mindre forventelige.

»Det er bedre, at hospitalerne bliver dyrere, for så er man sikker på, at de bliver til noget. Hvis man nu havde fremlagt det reelle beløb, ville det have været svært at få opbakning til det,« siger han.

Det ved entreprenørerne på de nye supersygehuse også. Ifølge Karlshøj er det ikke ualmindeligt, at når budgetoverskridelser fører til politiske krav om besparelser på byggeprojekterne, så foreslår entreprenørerne at skære det uundværlige væk – og ikke det, der kan undværes. For så vil der måske komme en ekstrabevilling fra politikerne. Når der allerede er brugt mange penge, er det nemmere at få betalt de relativt mindre ekstraregninger, som der ikke var budgetteret med.

Det har været tilfældet i Aalborg, hvor det blev foreslået at spare helikopterpladsen væk. Den kan man selvfølgelig ikke undvære. Region Nordjylland har derfor sendt flere penge efter supersygehuset. På samme vis er der blevet kæmpet om hospitalskøkkenet på flere af supersygehusene, som også skulle spares væk. I Gødstrup endte det med, at køkkenet alligevel blev installeret, og patienterne slipper for at skulle til den lokale pizzamand, når de bliver sultne.