En tur i registeret

Til et beboerhus i et lille hjørne af det enorme sociale boligkompleks Urbanplanen på Amager ankommer en pensioneret koncerndirektør fra medicinalgiganten Lundbeck.

62-årige Hans Henrik Munch-Jensen har en dynevest over skjorten for at modstå februarkulden. Han er velforberedt. En brun lædertaske i den ene hånd, et tykt ringbind i den anden. Fra beboerhuset giver han frivillig økonomisk rådgivning for Dansk Folkehjælp til hovedstadsregionen.

For dem, der kommer i gældsrådgivningen, er det ikke ualmindeligt, at der triller blot 11.000 kroner ind på kontoen hver måned, at have en dyr gæld bestående af forbrugslån og afbetalingsordninger med renter på op mod 20 procent, kort sagt: at være i økonomiske problemer.

Munch-Jensen sætter sig til rette i et mødelokale i beboerhuset, et glasbur med generisk indretning. Tasken sætter han ved siden af stolen, og ringbindet dumper tungt ned på bordet.

Han bladrer forbi formularer, forbi skemaer og blanketter og når til et dokument med fem gældsposter tilhørende en enlig mor. Side 13 ud af 24 står der nede i hjørnet.

»Grundlæggende er det jo folk, der har haft et højere forbrug, end deres indtægt gav anledning til,« siger rådgiveren. »Det er deres egen skyld. Det ved de godt. De kommer ikke og giver kommunen skylden.«

Kombinationen af prisstigninger på vand og varme, mad og strøm og inflationens udhuling af overførselsindkomsterne har gjort Munch-Jensen til en populær herre. Men den egentlige rod til det økonomiske morads, som Munch-Jensen bruger en stor del af sin pensionisttilværelse på at håndtere, findes andetsteds.

»Det er for let at låne,« siger Munch-Jensen. »Og for svært at betale.«

Forsinkede konsekvenser

Det kan lyde paradoksalt, at behovet for gældsrådgivning vokser lige nu. Ledigheden er lav, væksten stiger, inflationen daler. Men der findes en understrøm af stadig flere danskere med tiltagende økonomiske problemer, som søger hjælp.

Det ved de i Experian, som driver registeret for dårligere betalere, bedre kendt som RKI. Her ender man, hvis man ikke betaler sine regninger, og forventningen er, at der igen bliver fyldt op i bøgerne efter mange gode år. I 2022 var der en lille stigning i antallet af registrerede.

»Selv med en velpolstret økonomi kan det ikke blive ved med at gå,« siger direktør Bo Rasmussen. »Økonomien har været under et hårdt pres i lang tid.«

Efter finanskrisen var RKI-registeret fyldt mere end nogensinde. Det nåede toppen i januar 2014 med knap en kvart million registrerede. Siden da er tallet faldet med omkring 10.000 personer om året, men den udvikling er nu vendt.

Man ser først flere i RKI efter et par kvartalers forsinkelser. Rykkere og registrering tager tid. Det betyder, at man ikke har set alle følgerne af inflationen endnu.

»Jeg vil blive voldsomt overrasket, hvis ikke vi ser en forholdsvis markant stigning i år,« siger han.

Travlt i 2023

Også i Forbrugerrådet Tænk mærker de presset. Her har man ligesom Dansk Folkehjælp en gratis gældsrådgivning. Sidste år henvendte i alt 3.700 danskere sig med gældsproblemer. Bare i januar i år har 400 flere henvendt sig. Det er en ny rekord. Og det er nok ikke sidste gang, den rekord bliver slået, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.

»Det bliver nok et meget travlt 2023,« siger politisk chef Uffe Rabe Krag. »Vi er 120 frivillige rådgivere. Vi vil gerne op på 150, så vi kan hjælpe endnu flere borgere.«

Ifølge Krag sidder trængte danskere i en perfekt storm på hækbølgen af covid, krig, inflation og rentestigninger: Prisstigninger har stået på så længe, at den økonomiske buffer, som folk måtte have, er forsvundet. Netflix-abonnement og andre ikkenødvendige udgifter er for længst skåret væk. Og en aftale i Folketinget fra sidste sommer gør det muligt for Gældsstyrelsen at kradse penge ind fra danskernes enorme gæld til det offentlige mere aggressivt.

»Det er en broget skare af borgere, der henvender sig, både enlige og familier, unge og gamle,« siger Uffe Rabe Krag.

Samme billede ser de hos Dansk Folkehjælp, hvor der er kommet 50 procent flere henvendelser på et år, forklarer projektleder Yvonne Lerche.

»Nogle steder i landet er der et halvt års ventetid på at få økonomisk rådgivning,« siger hun.

Ifølge Yvonne Lerche skyldes det, at sagerne er blevet flere og mere komplekse, og at de offentlige myndigheder ikke taler sammen. Hun siger, at borgere i højere grad møder lukkede døre hos banker og kommuner.

»Vi ser sager, hvor det kunne være gået helt galt, hvis vores frivillige økonomiske rådgivere ikke var kommet borgeren til undsætning,« siger hun. »De mange henvendelser skyldes også, at det er svært at begå sig i dagens Danmark, hvis du ikke har økonomiske eller digitale kompetencer eller talegaverne i orden.«

Et sammensat problem

Det første gældsrådgiveren Hans Henrik Munch-Jensen gør, når en ny træder ind i mødelokalet, er at lægge et budget: Hvor meget kommer der ind på kontoen, hvor meget går der ud. Nogle folk kommer med 25 forskellige lån og 500 uåbnede rudekuverter.

»Hvis du ikke har et overblik, så kan du ikke træffe en beslutning, fordi du ikke kender konsekvensen,« siger Munch-Jensen roligt. »Det er et spørgsmål om at etablere et overblik, så kan man begynde at sige: 'Jeg bliver færdig med kreditor A i august, og så har jeg 200 kroner mere, jeg kan betale til kreditor B.'«

Rådgiveren opstiller et eksempel: Dit barn skal have sin første mobiltelefon. Telefonen er nødvendig, for at dit barn kan deltage i fællesskaberne på lige fod med resten af klassekammeraterne. Du har bare ikke råd til at købe en ny telefon, så den bliver købt på afbetaling til en høj rente. Men der er ikke luft i budgettet til at betale af. Det er dyrt at være fattig.

»Om det er 300 eller 500 kroner om måneden, betyder sådan set ikke noget. Du kan bare ikke betale. Tiden går, og pludselig har telefonen kostet 15.000 kroner, ikke 6.000,« siger han.

Studiegæld er som regel den største post hos dem, Hans Henrik Munch-Jensen rådgiver. Den kan man optage, så længe man er på en uddannelse, uden en vurdering af kreditværdighed eller et krav om, at uddannelsen skrider frem.

»Det er ikke usædvanligt, at studiegælden er på den anden side af 300.000 kroner fra uddannelser, som man af den ene eller anden grund ikke har fuldført.«

Folk dukker almindeligvis op med en gæld på en halv million kroner. Det er ikke toprocents lån til hus eller bil, men studielån, dyre forbrugslån eller afbetalingsordninger. Med et rådighedsbeløb til mad, tøj og børn på et par tusind om måneden er det sjældent muligt at betale lånene tilbage, og hver gang der skal købes noget, som koster mere end 1.000 kroner, skal pengene lånes. Det bliver aldrig realistisk at blive gældfri.

»Vi kan ikke løse alle problemerne for folk, men jeg synes, at vi kan give folk et overblik og ro,« siger han.

Selvom de problemer, Hans Henrik Munch-Jensen forholder sig til, er af økonomisk karakter, kræver hans arbejde i høj grad også en social indsats. Det påvirker især rådgiveren, når forældre ikke kan købe vinterstøvler til deres børn, eller når det gælder unge mennesker uden forældre og uden venner.

»De kontakter mig efterfølgende, som de ville kontakte en forælder. De er alene derude, de har problemer, de har det svært,« siger han forknyt. »Det er forskelligt, hvor meget jeg involverer mig, men med de unge gør jeg det meget. Jeg hjælper dem med at få en tid hos en psykiater, og jeg går også med til psykiater.«