Mikrobiologi. Klimaforandringer får flere svampe til at inficere mennesker, flere svampe udvikler resistens mod bekæmpelsesmidler, og antallet af mennesker med svækket immunsystem stiger. Det ligner den perfekte storm.
Svamp i systemet
Svampen Cordyceps er ikke opfundet af HBO, men findes faktisk og udgør en hel slægt med 600 arter, der typisk inficerer insekter. Foto: Science Photo Library, Scanpix
Der var ikke mange, som tænkte nærmere over det, da Rios gadekatte begyndte at skrante. Det er dyr, der lever hårde liv med evindelig kamp for føden, og man må forvente at se sår og sygdom. Men så blev det alligevel skræmmende, da kattene begyndte at vakle rundt med væskende bylder på poterne og de små hoveder deformeret af vildtvoksende svulster, der åd både snuder og øjne. Og den samme sommer, i 1998, begyndte der at ske noget med fattigkvarterernes mødre og børn. De fik åbne sår på hænderne og mærkelige hårde buler op ad armene, og man spurgte sig selv, hvad der var gang i?
En svamp, viste det sig. En muteret svamp. En helt ny art af plantesvampen Sporothrix, som ikke bare var i stand til at bane sig vej ind i en dyrekrop gennem rifter i huden, men som kunne noget uhørt – smitte med kropsvæsker fra individ til individ og på tværs af artsgrænser og dermed sprede sig epidemisk. Den nye organisme fik navnet Sporothrix brasiliensis, og læger i Rio opdagede, hvordan den breder sig i kroppen fra huden og via lymfesystem og kredsløb til de indre organer, hvor den vokser til cyster.
Del:
